Erindringsværksted - at intervenere i meningsskabelse

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Abstract

Almindeligvis opfattes erindringer som noget, der handler om fortiden, og som sådan ikke står til at ændre, og endnu mindre noget, der kan ændre på nutiden. Denne forståelse er imidlertid blevet forstyrret af forskningen indenfor både historie (Warring 2011, Kruse&Warring 2015), sociologi (Widerberg 2013) og psykologi (Haug 1987, 1992, 2016). Disse bidrag indebærer en ganske anderledes begribelse af, hvad erindringer er, som helt overordnet har to væsentlige indsigter. Dels, at forestillingen om erindring som afspejling af ’det, der hændte’ endegyldigt er forladt til fordel for forståelsen af, at erindring er en foranderlig, nutidsaktualiseret fortælling om fortiden. Dels at når disse nutidige og foranderlige erindringer om fortiden hele tiden genskabes og redefineres, sker det som et led i sociale fællesskaber af mere eller mindre varig karakter, hvor erindringsskabelsen bidrager til konstitueringen af socialitet gennem den fælles meningsfuldhed, som fælles erindringer udgør (Krøjer & Hutters 2008, Kruse & Warring 2015). Dette kapitel diskuterer teoretiske forklaringer af, hvordan Erindringsværksteder kan aktivere deltagernes erindringer til at intervenere i kollektive sammenhænge som en måde at skabe nye meningsfulde forståelser af både fortid og nutid. Diskussionen belyses med empiriske eksempler på nye meningsfuldheder, som opstår i erindringsværksteder om pædagogers faglighed. I et interventionsperspektiv er sådanne nye meningsfuldheder særligt interessante, idet de kan muliggøre nye og anderledes handleperspektiver i menneskers fremtidige hverdags – eller arbejdsliv.
OriginalsprogDansk
TitelMeningsfuldt? : Kritiske perspektiver på social intervention
RedaktørerJo Krøjer, Peter Hagedorn-Rasmussen
UdgivelsesstedFrederiksberg
ForlagFrydenlund Academic
Publikationsdato2019
Sider146-172
Kapitel6
ISBN (Trykt)9788772162034
ISBN (Elektronisk)9788772161921
StatusUdgivet - 2019
NavnMenneskelig udvikling, deltagelse og social forandring
ISSN2246-3593

Emneord

  • Social intervention
  • Social forandring
  • Socialt arbejde
  • Mening
  • Profession
  • Hverdagsliv

Citer dette