The dual system of VET in Denmark

a ‘blind alley’ on the road to Higher Education?

Bidragets oversatte titel: Erhvervsuddannelserne i Danmark : et blindspor på vejen mod videregående uddannelser?

    Publikation: KonferencebidragPaperForskning

    Resumé

    Erhvervsuddannelser – et blindspor i forhold til videregående uddannelse?
    I Danmark er ungdomsuddannelserne opdelt i to spor: erhvervsuddannelser (lærlingeuddannelser) og gymnasiale uddannelser. Erhvervsuddannelserne taber i status i forhold til de gymnasiale uddannelser. Det viser sig ved at en stigende andel af de unge vælger Gymnasiet, mens færre gennemfører en erhvervsuddannelse. Den faldende status skyldes blandt andet, at erhvervsuddannelserne af unge opfattes som et ’blindspor’ (’återvändgränd’/’bllind alley’), fordi de ikke giver adgang til uddannelser på universitetsniveau. Når unge i Danmark i en alder af 16-17 år efter afslutningen af grundskolens 9. eller 10. klasse skal vælge en ungdomsuddannelse, så afgør dette valg som oftest livslangt, om de får adgang til de videregående (højere) uddannelser (Jørgensen 2010). Da erhvervsuddannelse normalt ikke giver studiekompetence, er det kun omkring 3 % af en ungdomsårgang der gennemfører en videregående (højere) uddannelse efter at have taget en erhvervsuddannelse. Opdelingen af unge i to spor, (Gymnasier og erhvervsuddannelser), afspejler i høj grad forældrenes uddannelse og sociale status og indebærer en betydelig social selektion (Jæger 2007).
    Samtidigt er der i mange lande en stigende interesse for uddannelser baseret på lærlingemodellen som i det duale system (vekselprincippet), og flere lande (ex Sverige) eksperimenterer med at indføre nye former for lærlingeuddannelser. Det skyldes især, at sådanne uddannelser er gode til at få eleverne i beskæftigelse på arbejdsmarkedet (Gangl 2001). Det gælder også for unge, som ikke klarer sig godt i de boglige og akademiske uddannelser. Men lærlingeuddannelser kan forøge skævheden i den sociale rekruttering til videregående uddannelser. Erfaringen fra Danmark viser at erhvervsuddannelsernes styrke også er deres svaghed: de bringer unge i beskæftigelse, men afskærer samtidigt de fleste fra videregående (højere) uddannelse (Hillmert. & Jacob 2003). Der er derfor i flere lande interesse for ungdomsuddannelser, som samtidigt kvalificerer til både det faglærte arbejdsmarked og til videregående uddannelser.
    Paperet fremlægger nogle resultater fra et europæisk forskningsprojekt 2009-11 om sådanne kompetencer, som kaldes ’hybride kvalifikationer’ (’Hybrid Qualifications’). Med udgangspunkt i danske erfaringer beskrives forholdet mellem de to spor i erhvervsuddannelserne. Muligheder og barrierer for en øget integration mellem de to spor undersøges, og der peges på både institutionelle, kulturelle og didaktiske barrierer. Desuden fremlægges resultaterne af en mindre undersøgelse af en ny hybrid uddannelse (eux) fra 2010 på grundlag af interviews med de centrale aktører omkring uddannelsen (Jørgensen 2011a; 2011b).
    OriginalsprogEngelsk
    Publikationsdato16 jun. 2011
    Antal sider16
    StatusUdgivet - 16 jun. 2011
    BegivenhedNordYrk 2011: På väg mot en nordisk yrkesdidaktik - Åland, Mariehamn, Finland
    Varighed: 15 jun. 201116 jun. 2011
    Konferencens nummer: 2

    Konference

    KonferenceNordYrk 2011
    Nummer2
    LandFinland
    ByÅland, Mariehamn
    Periode15/06/201116/06/2011

    Emneord

    • Erhvervsuddannelser
    • videregående uddannelse
    • hybride kvalifikationer

    Citer dette

    Jørgensen, C. H. (2011). The dual system of VET in Denmark: a ‘blind alley’ on the road to Higher Education?. Afhandling præsenteret på NordYrk 2011, Åland, Mariehamn, Finland.
    Jørgensen, Christian Helms. / The dual system of VET in Denmark : a ‘blind alley’ on the road to Higher Education?. Afhandling præsenteret på NordYrk 2011, Åland, Mariehamn, Finland.16 s.
    @conference{c53bdde0affd4dfdba5982bae83b8179,
    title = "The dual system of VET in Denmark: a ‘blind alley’ on the road to Higher Education?",
    abstract = "Erhvervsuddannelser – et blindspor i forhold til videreg{\aa}ende uddannelse? I Danmark er ungdomsuddannelserne opdelt i to spor: erhvervsuddannelser (l{\ae}rlingeuddannelser) og gymnasiale uddannelser. Erhvervsuddannelserne taber i status i forhold til de gymnasiale uddannelser. Det viser sig ved at en stigende andel af de unge v{\ae}lger Gymnasiet, mens f{\ae}rre gennemf{\o}rer en erhvervsuddannelse. Den faldende status skyldes blandt andet, at erhvervsuddannelserne af unge opfattes som et ’blindspor’ (’{\aa}terv{\"a}ndgr{\"a}nd’/’bllind alley’), fordi de ikke giver adgang til uddannelser p{\aa} universitetsniveau. N{\aa}r unge i Danmark i en alder af 16-17 {\aa}r efter afslutningen af grundskolens 9. eller 10. klasse skal v{\ae}lge en ungdomsuddannelse, s{\aa} afg{\o}r dette valg som oftest livslangt, om de f{\aa}r adgang til de videreg{\aa}ende (h{\o}jere) uddannelser (J{\o}rgensen 2010). Da erhvervsuddannelse normalt ikke giver studiekompetence, er det kun omkring 3 {\%} af en ungdoms{\aa}rgang der gennemf{\o}rer en videreg{\aa}ende (h{\o}jere) uddannelse efter at have taget en erhvervsuddannelse. Opdelingen af unge i to spor, (Gymnasier og erhvervsuddannelser), afspejler i h{\o}j grad for{\ae}ldrenes uddannelse og sociale status og indeb{\ae}rer en betydelig social selektion (J{\ae}ger 2007). Samtidigt er der i mange lande en stigende interesse for uddannelser baseret p{\aa} l{\ae}rlingemodellen som i det duale system (vekselprincippet), og flere lande (ex Sverige) eksperimenterer med at indf{\o}re nye former for l{\ae}rlingeuddannelser. Det skyldes is{\ae}r, at s{\aa}danne uddannelser er gode til at f{\aa} eleverne i besk{\ae}ftigelse p{\aa} arbejdsmarkedet (Gangl 2001). Det g{\ae}lder ogs{\aa} for unge, som ikke klarer sig godt i de boglige og akademiske uddannelser. Men l{\ae}rlingeuddannelser kan for{\o}ge sk{\ae}vheden i den sociale rekruttering til videreg{\aa}ende uddannelser. Erfaringen fra Danmark viser at erhvervsuddannelsernes styrke ogs{\aa} er deres svaghed: de bringer unge i besk{\ae}ftigelse, men afsk{\ae}rer samtidigt de fleste fra videreg{\aa}ende (h{\o}jere) uddannelse (Hillmert. & Jacob 2003). Der er derfor i flere lande interesse for ungdomsuddannelser, som samtidigt kvalificerer til b{\aa}de det fagl{\ae}rte arbejdsmarked og til videreg{\aa}ende uddannelser. Paperet freml{\ae}gger nogle resultater fra et europ{\ae}isk forskningsprojekt 2009-11 om s{\aa}danne kompetencer, som kaldes ’hybride kvalifikationer’ (’Hybrid Qualifications’). Med udgangspunkt i danske erfaringer beskrives forholdet mellem de to spor i erhvervsuddannelserne. Muligheder og barrierer for en {\o}get integration mellem de to spor unders{\o}ges, og der peges p{\aa} b{\aa}de institutionelle, kulturelle og didaktiske barrierer. Desuden freml{\ae}gges resultaterne af en mindre unders{\o}gelse af en ny hybrid uddannelse (eux) fra 2010 p{\aa} grundlag af interviews med de centrale akt{\o}rer omkring uddannelsen (J{\o}rgensen 2011a; 2011b).",
    keywords = "Erhvervsuddannelser , videreg{\aa}ende uddannelse, hybride kvalifikationer",
    author = "J{\o}rgensen, {Christian Helms}",
    year = "2011",
    month = "6",
    day = "16",
    language = "English",
    note = "null ; Conference date: 15-06-2011 Through 16-06-2011",

    }

    Jørgensen, CH 2011, 'The dual system of VET in Denmark: a ‘blind alley’ on the road to Higher Education?' Paper fremlagt ved NordYrk 2011, Åland, Mariehamn, Finland, 15/06/2011 - 16/06/2011, .

    The dual system of VET in Denmark : a ‘blind alley’ on the road to Higher Education? / Jørgensen, Christian Helms.

    2011. Afhandling præsenteret på NordYrk 2011, Åland, Mariehamn, Finland.

    Publikation: KonferencebidragPaperForskning

    TY - CONF

    T1 - The dual system of VET in Denmark

    T2 - a ‘blind alley’ on the road to Higher Education?

    AU - Jørgensen, Christian Helms

    PY - 2011/6/16

    Y1 - 2011/6/16

    N2 - Erhvervsuddannelser – et blindspor i forhold til videregående uddannelse? I Danmark er ungdomsuddannelserne opdelt i to spor: erhvervsuddannelser (lærlingeuddannelser) og gymnasiale uddannelser. Erhvervsuddannelserne taber i status i forhold til de gymnasiale uddannelser. Det viser sig ved at en stigende andel af de unge vælger Gymnasiet, mens færre gennemfører en erhvervsuddannelse. Den faldende status skyldes blandt andet, at erhvervsuddannelserne af unge opfattes som et ’blindspor’ (’återvändgränd’/’bllind alley’), fordi de ikke giver adgang til uddannelser på universitetsniveau. Når unge i Danmark i en alder af 16-17 år efter afslutningen af grundskolens 9. eller 10. klasse skal vælge en ungdomsuddannelse, så afgør dette valg som oftest livslangt, om de får adgang til de videregående (højere) uddannelser (Jørgensen 2010). Da erhvervsuddannelse normalt ikke giver studiekompetence, er det kun omkring 3 % af en ungdomsårgang der gennemfører en videregående (højere) uddannelse efter at have taget en erhvervsuddannelse. Opdelingen af unge i to spor, (Gymnasier og erhvervsuddannelser), afspejler i høj grad forældrenes uddannelse og sociale status og indebærer en betydelig social selektion (Jæger 2007). Samtidigt er der i mange lande en stigende interesse for uddannelser baseret på lærlingemodellen som i det duale system (vekselprincippet), og flere lande (ex Sverige) eksperimenterer med at indføre nye former for lærlingeuddannelser. Det skyldes især, at sådanne uddannelser er gode til at få eleverne i beskæftigelse på arbejdsmarkedet (Gangl 2001). Det gælder også for unge, som ikke klarer sig godt i de boglige og akademiske uddannelser. Men lærlingeuddannelser kan forøge skævheden i den sociale rekruttering til videregående uddannelser. Erfaringen fra Danmark viser at erhvervsuddannelsernes styrke også er deres svaghed: de bringer unge i beskæftigelse, men afskærer samtidigt de fleste fra videregående (højere) uddannelse (Hillmert. & Jacob 2003). Der er derfor i flere lande interesse for ungdomsuddannelser, som samtidigt kvalificerer til både det faglærte arbejdsmarked og til videregående uddannelser. Paperet fremlægger nogle resultater fra et europæisk forskningsprojekt 2009-11 om sådanne kompetencer, som kaldes ’hybride kvalifikationer’ (’Hybrid Qualifications’). Med udgangspunkt i danske erfaringer beskrives forholdet mellem de to spor i erhvervsuddannelserne. Muligheder og barrierer for en øget integration mellem de to spor undersøges, og der peges på både institutionelle, kulturelle og didaktiske barrierer. Desuden fremlægges resultaterne af en mindre undersøgelse af en ny hybrid uddannelse (eux) fra 2010 på grundlag af interviews med de centrale aktører omkring uddannelsen (Jørgensen 2011a; 2011b).

    AB - Erhvervsuddannelser – et blindspor i forhold til videregående uddannelse? I Danmark er ungdomsuddannelserne opdelt i to spor: erhvervsuddannelser (lærlingeuddannelser) og gymnasiale uddannelser. Erhvervsuddannelserne taber i status i forhold til de gymnasiale uddannelser. Det viser sig ved at en stigende andel af de unge vælger Gymnasiet, mens færre gennemfører en erhvervsuddannelse. Den faldende status skyldes blandt andet, at erhvervsuddannelserne af unge opfattes som et ’blindspor’ (’återvändgränd’/’bllind alley’), fordi de ikke giver adgang til uddannelser på universitetsniveau. Når unge i Danmark i en alder af 16-17 år efter afslutningen af grundskolens 9. eller 10. klasse skal vælge en ungdomsuddannelse, så afgør dette valg som oftest livslangt, om de får adgang til de videregående (højere) uddannelser (Jørgensen 2010). Da erhvervsuddannelse normalt ikke giver studiekompetence, er det kun omkring 3 % af en ungdomsårgang der gennemfører en videregående (højere) uddannelse efter at have taget en erhvervsuddannelse. Opdelingen af unge i to spor, (Gymnasier og erhvervsuddannelser), afspejler i høj grad forældrenes uddannelse og sociale status og indebærer en betydelig social selektion (Jæger 2007). Samtidigt er der i mange lande en stigende interesse for uddannelser baseret på lærlingemodellen som i det duale system (vekselprincippet), og flere lande (ex Sverige) eksperimenterer med at indføre nye former for lærlingeuddannelser. Det skyldes især, at sådanne uddannelser er gode til at få eleverne i beskæftigelse på arbejdsmarkedet (Gangl 2001). Det gælder også for unge, som ikke klarer sig godt i de boglige og akademiske uddannelser. Men lærlingeuddannelser kan forøge skævheden i den sociale rekruttering til videregående uddannelser. Erfaringen fra Danmark viser at erhvervsuddannelsernes styrke også er deres svaghed: de bringer unge i beskæftigelse, men afskærer samtidigt de fleste fra videregående (højere) uddannelse (Hillmert. & Jacob 2003). Der er derfor i flere lande interesse for ungdomsuddannelser, som samtidigt kvalificerer til både det faglærte arbejdsmarked og til videregående uddannelser. Paperet fremlægger nogle resultater fra et europæisk forskningsprojekt 2009-11 om sådanne kompetencer, som kaldes ’hybride kvalifikationer’ (’Hybrid Qualifications’). Med udgangspunkt i danske erfaringer beskrives forholdet mellem de to spor i erhvervsuddannelserne. Muligheder og barrierer for en øget integration mellem de to spor undersøges, og der peges på både institutionelle, kulturelle og didaktiske barrierer. Desuden fremlægges resultaterne af en mindre undersøgelse af en ny hybrid uddannelse (eux) fra 2010 på grundlag af interviews med de centrale aktører omkring uddannelsen (Jørgensen 2011a; 2011b).

    KW - Erhvervsuddannelser

    KW - videregående uddannelse

    KW - hybride kvalifikationer

    M3 - Paper

    ER -

    Jørgensen CH. The dual system of VET in Denmark: a ‘blind alley’ on the road to Higher Education?. 2011. Afhandling præsenteret på NordYrk 2011, Åland, Mariehamn, Finland.