Er mænd det sårbare køn? Sammenhængen mellem sociale udfordringer og køn

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Formålet med denne artikel er at demonstrere, at der er behov for systematisk viden om mænds liv i et kønsperspektiv, hvis vi skal løse vigtige samfunds- og ligestillingsproblemer. Køn og maskulinitetsopfattelser kan nemlig have betydning for, om mænd plejer deres eget velbefindende, søger støtte og engagerer sig i fællesskaber. Mænd har mange ligestillingsudfordringer, bl.a. deres manglende evne til egenomsorg og institutionernes ofte manglende fokus på problemet. Man kan derfor spørge, om vi som samfund er gode nok til at nå udsatte mænd, inden de rammer bunden, og om mænd får den hjælp, de har brug for. Mænds uerkendte problemer er centrale at kaste lys over, og der er for samfundet som helhed meget at vinde ved at fremme en dybere forståelse af og støtte til mænd i sårbare positioner. Når vi retter fokus mod udsatte og sårbare mænds livssituationer, gavner vi ikke kun mændene selv, men også samfundet som helhed. Dette skyldes, at mænd udviser betydeligt mere skadelig og farlig adfærd over for både dem selv og andre, når de mislykkes med deres livsprojekter eller føler sig overflødige. Men der er hjælp at hente, hvis vi formår at skræddersy støttetilbud til mænd.
OriginalsprogDansk
TidsskriftSamfundsoekonomen
Vol/bind2024
Udgave nummer3
Sider (fra-til)34-40
Antal sider7
ISSN0108-3937
DOI
StatusUdgivet - 2024

Citer dette