Epistemic and Evidential Sentence Adverbials in Danish and English: A Comparative Study

Janus Mortensen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportFormidling

Abstract

I dette speciale undersøger og sammenligner jeg hvordan de to substanskategorier epistemisk modalitet og evidentialitet er kodet i adverbialsystemer i dansk og engelsk. Specialet bygger på en antagelse om at sprogbrugere på både dansk og engelsk har adgang til en række systematisk ordnede sætningsadverbialer som kan bruges til at eksplicitere hvilken styrke eller hvilken kilde der ligger bag de udsagn de fremsætter. De sætningsadverbialer som angiver styrke, kaldes i specialet epistemiske, mens de som angiver kilde, kaldes evidentielle.

I kapitel 1 præsenterer jeg de to spørgsmål som specialet har til hensigt at besvare: Hvordan er epistemisk modalitet og evidentialitet kodet i adverbialsystemer på dansk og engelsk? Og: Hvilke forskelle og ligheder er der mellem den måde de epistemiske og evidentielle adverbialsystemer er organiseret på i henholdsvis dansk og engelsk? Jeg påpeger at de epistemiske og evidentielle adverbialer, til forskel fra de danske og engelske modalverber, stadig er relativt uudforskede som grammatisk kategori.

I kapitel 2 præsenterer jeg afhandlingens teoretiske fundament, der primært udgøres af den funktionelle videreførsel af klassisk europæisk strukturalisme som er udviklet inden for rammerne af Dansk Funktionel Lingvistik. For at imødekomme specialets fokus på sætningsadverbialer og komparativ lingvistik inddrages endvidere elementer af den skandinaviske polyfoniteori og teori om komparativ lingvistik.

I kapitel 3 redegør jeg for analysens tertium comparationis, som på indholdssiden udgøres af substanskategorierne epistemisk modalitet og evidentialitet, på udtrykssiden af den grammatiske kategori ‘sætningsadverbial'. Med inspiration i Kronnings (2004) beskrivelse af epistemisk modalitet og evidentialitet som henholdsvis kunskapens styrka og kunskapens källa argumenterer jeg for at angivelsen af henholdsvis ‘styrke' og ‘kilde' kan ses som de primære funktioner af epistemisk modalitet og evidentialitet. For at præcisere og operationalisere disse begreber trækker jeg på de definitioner af epistemisk og evidentiel betydning som er præsenteret i Boye (2005).

I kapitel 4 redegør jeg for den metode jeg har anvendt i analysen af de epistemiske og evidentielle adverbialer. Metoden kan betegnes som en kombination af klassisk strukturalistisk metode og elementer af nyere korpusinspirerede metoder. For hvert adverbial jeg undersøger i specialet, har jeg indsamlet 10 kontekstualiserede eksempler fra henholdsvis www.politiken.dk og www.guardian.co.uk. Denne eksempelsamling har jeg anvendt som en hypotesegenererende ramme i samspil med kommutationsprøver i en proces som bedst kan beskrives som abduktion i Peirces forstand (Peirce 1965 [1903]).

Kapitel 5 og 6 udgør specialets hoveddel. I disse to kapitler undersøger jeg hvordan epistemisk modalitet og evidentialitet er kodet i adverbialsystemer i henholdsvis dansk og engelsk. Jeg viser at forskellene og lighederne mellem de individuelle medlemmer af de epistemiske og evidentielle sætningsadverbialsystemer i begge sprog såvel som forskellene og lighederne mellem de to sprogs systemer kan forklares med henvisning til et begrænset antal (semantiske) distinktive træk. Af disse er kilde og styrke de to primære træk, mens modalfaktor og ansvar udgør to sekundære træk. De epistemiske adverbialers primære funktion, på begge sprog, er at angive hvilken grad af styrke der sættes bag det propositionelle indhold. Sekundært angiver de hvor denne styrke eller kraft har sin oprindelse (modalfaktorposition). Den primære funktion af de evidentielle adverbialer, på begge sprog, er at angive hvilken kilde der ligger bag det propositionelle indhold. Sekundært angiver de hvilken ansvarsrelation der eksisterer mellem afsender og det propositionelle indhold.

Undersøgelsen af de danske adverbialer (Kapitel 5) omfatter følgende adverbialer (ordnet i alfabetisk rækkefølge): angivelig, antagelig, formentlig, formodentlig, givetvis, ikke nødvendigvis, muligvis, måske, nok, nødvendigvis, sandsynligvis, tilsyneladende, tydeligvis, utvivlsomt, vel, vist, øjensynlig og åbenbart. Jeg viser at det på baggrund af en række udtrykskriterier er muligt at opdele denne overordnede gruppe i to distinkte systemer, System I og System II. Nok, vel og vist udgør System I, mens de andre adverbialer tilhører System II. Jeg definerer de tre medlemmer af System I som epistemisk-evidentielle adverbialer idet de alle koder både styrke og kilde. Adverbialerne i System II kan derimod klart opdeles i henholdsvis epistemiske og evidentielle adverbialer. Gruppen af epistemiske adverbialer udgøres af antagelig, formentlig, formodentlig, givetvis, ikke nødvendigvis, muligvis, måske, nødvendigvis, sandsynligvis og utvivlsomt, mens gruppen af evidentielle adverbialer omfatter angivelig, tilsyneladende, tydeligvis, øjensynlig og åbenbart. I analysen viser jeg at forskellene mellem de danske adverbialer i hovedtræk kan forklares med henvisning til de fire distinktive træk nævnt ovenfor.

Undersøgelsen af de engelske adverbialer (Kapitel 6) omfatter de følgende adverbialer (ordnet i alfabetisk rækkefølge): allegedly, apparently, certainly, clearly, definitely, evidently, inevitably, maybe, necessarily, not necessarily, obviously, perhaps, possibly, presumably, probably, reportedly, seemingly, surely og undoubtedly. På baggrund af semantiske kriterier opdeler jeg disse adverbialer i to overordnede grupper af epistemiske og evidentielle adverbialer. De epistemiske adverbialer opdeles yderligere i to undergrupper, Gruppe 1 og Gruppe 2. Gruppe 1 indeholder adverbialer der angiver forskellige punkter på det semantiske kontinuum fra mulighed til nødvendighed. Denne gruppe består af inevitably, maybe, necessarily, not necessarily, perhaps, possibly, presumably og probably. Gruppe 2 indeholder adverbialer der har at gøre med angivelse af sikkerhed, nemlig certainly, definitely, surely og undoubtedly. På samme vis opdeler jeg de evidentielle adverbialer i to grupper. Gruppe 1 består af adverbialer der har at gøre med perception/sansning (ofte i en abstrakt forstand): apparently, clearly, evidently, obviously og seemingly. Gruppe 2 består af adverbialer som har rapporterende funktion: reportedly og allegedly. I analysen viser jeg at forskellene mellem de engelske adverbialer i hovedtræk kan forklares med henvisning til de fire distinktive træk nævnt ovenfor.

I Kapitel 7 sammenligner jeg måden hvorpå de danske og engelske systemer er organiseret. Den tydeligste forskel som mine analyser viser, er adverbialerne i dansk fordeler sig på to systemer hvorimod Engelsk, overordnet set, kun har et system. Det danske System I skiller sig klart ud, både på udtrykssiden og indholdssiden, og jeg argumenterer for at det kan betragtes som mere grammatikaliseret end de andre systemer. Det danske System II ligner til gengæld det engelske system i sin opbygning. I begge tilfælde er der en klar, semantisk motiveret opdeling i epistemiske og evidentielle adverbialer. For de epistemiske adverbialers vedkommende viser jeg at systemerne på dansk og engelsk i høj grad ligner hinanden, om end Gruppe 2 i engelsk skiller sig ud. Hvad angår de evidentielle adverbialer, viser jeg at mens de danske adverbialer entydigt koder en specifik kildetype, enten subjektiv, intersubjektiv eller objektiv, er de engelske evidentielle adverbialer typisk uspecificerede mellem to kildetyper på det strukturelle niveau.

I Kapitel 8 afslutter jeg specialet med at konkludere at den analyse jeg har præsenteret, repræsenterer en kohærent funktionel-strukturel forståelse af de epistemiske og evidentielle adverbialer i dansk og engelsk.

OriginalsprogEngelsk
Antal sider140
StatusUdgivet - 2006
Udgivet eksterntJa

Note vedr. afhandling

MA dissertation in Danish and English, Roskilde University, Department of Culture and Identity. Supervised by Lars Heltoft and Bent Preisler.

Citer dette