Engagementer i verden: En kritisk-teoretisk undersøgelse af unges engagementer og politiske dannelse i konteksten af en kommunal offentlighed

Denne afhandling handler om potentialet for, at almene erfaringer fra børn og unge i højere grad bliver inddraget i offentligheden som en del af politiske dannelsesprocesser. Den undersøger spørgsmålene: Hvilke engagementer udfolder sig i unges livsverden, og hvorvidt kan disse forstås som politiske dannelsesprocesser? Hvilke muligheder er der for at bidrage til unges politiske dannelse og skabe forbindelser mellem engagementer i unges livsverden og en kommunal offentlighed, og hvilken rolle kan kommunalt ungdomsarbejde i den forbindelse have? Afhandlingen har et kritisk-teoretisk afsæt i form af en interesse for unges livsverden som en horisont for kommunikative handlinger,
og hvordan erfaringer fra livsverden via en kommunal offentlighed bliver almengjort og handlingsanvisende for det politisk-administrative system. Fra et engagementssociologisk perspektiv undersøges det også, hvordan unge praktisk engagerer sig i verden gennem hverdagslige handlinger. Spørgsmålene er besvaret ved hjælp af en empirisk undersøgelse forankret i Holbæk Kommune med interviews af 22 unge om deres engagementer samt et aktionsforskningsforløb tilknyttet UngHolbæk, der organiserer det kommunale
ungdomsarbejde i Holbæk Kommune.

På baggrund af interviewene bliver der identificeret forskellige former for engagement. Der er et intimt og et socialt engagement, der skaber tryghed gennem nære relationer. Mens det intime engagement primært finder sted inden for familien og private rum, manifesterer det sociale engagement sig i venskaber og forskellige typer af rum. Institutionelt engagement involverer deltagelse i uddannelsessystemet, og civilt engagement omfatter aktiviteter i foreninger og arbejdspladser. Deliberativt engagement fokuserer på at udvikle og kommunikere
holdninger, mens ekspressivt engagement handler om at udtrykke ens identitet
gennem materielle og sociale handlinger. Potentialet for politisk dannelse findes i alle disse engagementsformer, især gennem sprogliggørelse af de mere stille dele af engagementerne. For at forstå dem som politiske dannelsesprocesser må man igennem kommunikative processer rette blikket på de momenter i engagementerne, der i afhandlingen bliver betegnet som ambivalente erfaringer og dedikationer til verden. Dette er de to centrale brikker i politiske dannelsesprocesser, som udgør henholdsvis erfaringsfundamentet og
handlingsfundamentet for politisk dannelse.

I forhold til de ambivalente erfaringer analyseres inklusion og eksklusion i elevfællesskaber, den sårbare hverdag, systemets omsorg samt et sted at være sammen. Analysen af elevfællesskaber viser på den ene side positive fællesskaber, hvor deltagerne oplever mangfoldighed, selvudfoldelse, accept og anerkendelse. På den anden side beskriver nogle deltagere negative oplevelser med afstand mellem elever, manglende accept og store klasser, der skaber trivselsproblemer. Dette kan føre til mistrivsel, hvilket følges op af en analyse
af den kropslige og mentale dimension af den sårbare hverdag. Her identificeres både en delvis accept af præstationsorientering og subtil modstand mod denne. Deltagernes refleksive modstand mod perfekthedskulturen og andre stressfaktorer kommer til udtryk gennem kreative udtryk og sociale relationer. I forhold til systemets omsorg bliver der fortalt om hjælp fra social- og sundhedssystemet, men også at der kan være problemer med
mistillid og mangel på sammenhængende indsatser. Analysen af steder at være sammen viser, at gode steder for unge giver muligheder for samvær og afkobling, mens dårlige steder er præget af begrænsede interaktioner og utryghed. Der viser sig også en søgning efter alternative rum til unge med en fællesskabende funktion som modspil til rum med en instrumentel funktion. Samlet set viser deltagernes ambivalente erfaringer en række ansatser til samfundskritik, der synliggør potentialet for livsverdenorienterede perspektiver som modspil til de systemorienterede perspektiver.

I forhold til deltagernes dedikationer til verden analyseres dannelse og organiseringer
af fællesskaber, materielle udtryk, interventioner i det offentlige rum samt deliberative processer. I relation til fællesskabers dannelse og organisering kan man se, at fællesskabende handlinger oftest forekommer i fritidslivet snarere end i skolelivet, hvilket tyder på, at visse fritidsbaserede fællesskabspraksisser kunne anvendes i skolen som en del af politiske dannelsesprocesser. Dog er der begrænsninger i overførslen af disse praksisser fra fritid til skole på grund af visse af fritidsfællesskabernes subkulturelle karakter. Den næste dedikation handler om materielle udtryk, der spænder fra at udtrykke sig gennem tøj til
at leve et grønt liv. Disse materielle udtryk kan bidrage til politisk dannelse ved at styrke kompetencer til stillingtagen og selvudtryk. Deltagernes interventioner i det offentlige rum bliver også analyseret. Her skiftede deres praksisser mellem en hverdagsbrug og en mere intervenerende brug. Det sidstnævnte kunne være at vise alternative anvendelser af det offentlige rum eller adressere samfundsmæssige problemstillinger. Endelig bliver der analyseret deliberative processer, hvor unge deltager i samtaler med henblik på at påvirke
de politisk-administrative rammer for deres hverdag. Disse processer viser muligheder for at omdanne private interesser til almene positioner, men står også over for udfordringer som institutionel ensidighed og individuel orientering, som kan begrænse det offentlige udtryk og det politiske dannelsespotentiale. Samlet set viser deltagernes dedikationer til verden potentialet for, at dedikationerne i politiske dannelsesprocesser kan supplere de ambivalente erfaringer ved at være et modsvar på disse og på den måde skabe sammenhæng mellem erfaring og handling.

Den sidste analyse handler om, hvordan broen fra livsverden til offentlige kan konkretiseres med et særligt blik for det kommunale ungdomsarbejdes rolle. Dette udforskes gennem et aktionsforskningsforløb. To af underforløbene handlede om at øge valgdeltagelsen blandt unge og reorganisere Holbæk Ungdomsbyråd. Disse forløb understøttede demokratisk deltagelse, men havde begrænsede åbninger for politisk dannelse. Et andet forløb, der indebar et fremtidsværksted med nogle af deltagerne fra interviewundersøgelsen,
viste en større grad af erfaringslydhørhed livsverdenorientering. Desuden blev der lavet et udviklingsforløb om rum for unge, som dog manglede en konkret realiseringsplan. Disse forløb demonsterede potentialer i kommunalt ungdomsarbejde for at bidrage til politisk dannelse og forbinde unges engagementer med en kommunal offentlighed. Dette er nogle potentialer, som kan komme til udfoldelse med en højere grad af livsverdenorientering og
erfaringslydhørhed samt søgning af sammenhæng mellem erfaring og handling.