En pragmatisk tilgang til teksters forståelighed

Den dominerende tilgang til teksters forståelighed retter sig først og fremmest mod tekstens overflade. Således fremhæver man bestemte sproglige træk som årsag til at teksten er svær at forstå. Det er ikke mindst lange ord og lange sætninger, men også sådan noget som forvægt. Grundlaget er at sådanne sproglige udtryksformer er svære at afkode og processere.
Selvom disse træk utvivlsomt spiller en rolle for tekstens forståelighed, er denne tilgang ud fra et pragmatisk synspunkt både utilstrækkelig og unuanceret. Et afgørende problem er at den ikke er funderet på et adækvat tekstbegreb. I artiklen identificerer jeg med udgangspunkt i nogle overvejelser over tekstbegrebet tre forhold man må inddrage i vurderingen af teksters forståelighed, nemlig læserens viden, tekstens formål som social handling og afsenderens samarbejde med modtageren.
Konklusionen er følgende: Det er forkert at tro at man gør tekster lettere at forstå alene ved at gøre afsnit, sætninger og ord kortere. Denne tilgang behandler tekster som om de ikke relaterer sig til læserens viden, ikke er meningsfulde sociale handlinger og ikke er et tilbud om et rationelt samarbejde om forståelsen. Resultatet er at de formodede svagere læsere efterlades med et skærvebjerg af informationer. Og det kan hverken være noget der bidrager til indtrykket af læsning som en meningsfuld aktivitet eller til læselysten.