En funktionel semantik baseret på økologisk psykologi

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Artiklens udgangspunkt er at de etablerede sprogvidenskabelige beskrivelser af meddelelser hverken er retvisende eller informative når de anvendes på meddelelser der indgår i udøvelsen af aktiviteter. Problemet lokaliseres til de etablerede beskrivelsers semantiske og pragmatiske grundlag. For at løse problemet foreslås en semantik der er funderet på den økologiske psykologis teori om handlemuligheder (affordances). Den pragmatiske grundantagelse i den alternative semantik er at meddelelser bruges til at dele værdier forstået som informationer om handlemuligheder. To basale semantiske strukturer postuleres. Den første er en relation mellem en angivelse af en værdi, fx sydøst, og en identifikation af den måde at skelne på der skal anvendes i forståelsen af den angivne værdi, fx vindretning. Den anden er en relation mellem en angivelse af en værdi, fx sydøst, og en angivelse af betingelsen for værdien, fx i aften. Påstanden er at disse to strukturer regulerer udformningen af meddelelser. Denne alternative semantik muliggør en retvisende karakteristik og informativ analyse af meddelelser der indgår i udøvelsen af aktiviteter.
OriginalsprogDansk
TidsskriftNyS
Udgave nummer50
Sider (fra-til)183-220
ISSN0106-8040
StatusUdgivet - 2016

Emneord

  • Affordances, funktionel semantik, meddelelsesstruktur, informationsstruktur

Citer dette