En begrebshistorisk analyse af ”folkets selvstyre” i forfatningskampen

Denne artikel bidrager med en begrebshistorisk analyse af ”folkets selvstyre” i forfatningskampen i slutningen af det nittende århundrede med udgangspunkt i avisartikler, juridiske og politiske dokumenter såvel som den eksisterende historiografi. Folkets selvstyre udgjorde en central del af formuleringen og udbredelsen af demokratiske ideer i Danmark med udgangspunkt i det hegemoniske folkebegreb. Folkets selvstyre blev oprindeligt brugt af Det Forenede Venstres til at betegne deres politiske målsætning om folketingsparlamentarisme, men udviklede sig under forfatningskampen til også at beskrive folket som en fundamental konstituerende magt, der stod udenfor og over staten, kongen, skiftende regeringer og i, sidste ende, også grundloven; en idé der også var med til at forme senere forestillinger om demokrati som folkestyre, der blev fremherskende efter forfatningskampens konklusion med det såkaldte ”systemskifte” i 1901.