Abstract
Artiklen belyser etiske og epistemologiske dimensioner af et forskningsprojekt med unge i udsatte positioner. Deltagerne i projektet har på forskellig vis protesteret mod faglige eller akademiske tekster, der dekonstruerer deltagernes livshistorier og ’splitter dem ad’. Forskeren og deltagerne har derfor arbejdet undersøgende mod at skabe en involverende forskningsproces og ”en anden slags bog”, der bestræber sig på at repræsentere (i den dobbelte betydning af både at synliggøre og konstituere) deltagerne som subjekter i forskningen såvel som objekter for den. Artiklen fokuserer på poetiske repræsentationer som et centralt greb i forhold til at skabe dialog med deltagerne i fortolkningsarbejdet og at repræsentere deltagernes perspektiver i forskningsformidlingen.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Nordiske Udkast |
Vol/bind | 38 |
Udgave nummer | 1/2 |
Sider (fra-til) | 56-72 |
ISSN | 1396-3953 |
Status | Udgivet - 2011 |