Abstract
Empowerment er et af tidens plus ord og betyder direkte oversat bemyndige eller sætte i stand. Det er et begreb, der sætter fokus på processer, hvor igennem mennesker bliver i stand til at modvirke afmagt og afhængighed. Målet er refleksive og myndige mennesker og aktører, med stemme og handlingskapacitet. Ligesom mange andre af tidens begreber i den velfærdspolitiske retorik som f.eks social eksklusion, socialiinklusion og rummelighed er empowermentbegrebet imidlertid meget flertydigt og kan tolkes ind i helt forskellige politiske ideologier og meningshorisonter (neoliberale, social liberale og transformative) Det første formål med paperet er at problematisere denne ”fashion” og at (re) introducere den kritiske empowermenttradition (blandt andet med rødder til Paulo Freire), hvor empowermentprocesser kan defineres som processer hvorigennem underpriviligerede individer, sociale grupper og lokalsamfund forbedrer deres evne til at skabe, overskue, kontrollere og håndtere materielle, sociale, kulturelle og symbolske ressourcer Det andet formål er, at give nogle teoretiske og begrebsmæssige input til hvordan forskellige samfundsvidenskabelige strømninger og teoretiske optikker kan bidrage en kvalificering af empowerment interessen. Akademisk set er empowermentbegrebet nemlig ikke noget stærkt begreb, der nyder anerkendelse i akademia. Jeg vil imidlertid argumentere for at et kritisk transformativt empowermentperspektiv fortjener at blive mere indholdsudfyldt. Det handler grundlæggende om et samfundskritisk og forandringsorienteret perspektiv på analyser af underprivilegerede gruppers position i samfundet, hvor omdrejningspunktet er social forandring gennem social mobilisering, og hvor vidensproduktionen ses som led i forandring af tingenes tilstand. Man således placere empowermentperspektivet i en slags ”produktiv gråzone” mellem aktionsforskning og kritisk social forskning. Målet er derfor at invitere til tættere synergi mellem den empiriske og praksisorienterede empowermentforskning og den samfundsvidenskabelige forskning i magt, sociale bevægelser og social mobilisering. I den sidste del af paperet illustreres empowermentforståelsen empirisk i forhold til boligsocialt arbejde og kvarterløft.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Publikationsdato | 2005 |
Antal sider | 22 |
Status | Udgivet - 2005 |
Begivenhed | Dansk Sociologkongres - Roskilde , Danmark Varighed: 18 aug. 2005 → 20 aug. 2005 |
Konference
Konference | Dansk Sociologkongres |
---|---|
Land/Område | Danmark |
By | Roskilde |
Periode | 18/08/2005 → 20/08/2005 |