Ejersbos forfatterskab som postkolonial kronotop: Overvejelser om romanen Liberty

I denne artikel diskuteres, hvordan vi kan forstå Jakob Ejersbos Afrikatrilogi i forhold til resten af hans forfatterskab på den ene side og andre fortællinger om mødet mellem europæere og afrikanere på den anden. Diskussionen føres ud fra tre indgange til en topografisk læsning: Det litterære felt som en national eller transnational topografi, tematisk topografi og endelig en diskussion af udsigelsen som en topografi, hvor forskellige lokaliteters betydninger mødes og brydes. Med henvisning til Bachtins be-greber om kronotopi og flersprogethed og til Edward Saids opfordring til en kontra-punktisk læsning argumenteres der for følgende pointer: At trilogien og i særdeleshed Liberty udgør en litterær transnational topografi, hvor betydningsdannelser, der sættes i scene i Tanzania, også giver os indsigt i sociale sprog, der findes i Danmark. Dernæst, at den overordnede udsigelsespositions fremstilling i Liberty af afrikanernes tale og tanker er præget af en vis blindhed, hvilket til dels understøtter nogle af ro-manens tematiske spor, men også kan siges at modarbejde dem. Endelig argumenteres der for vigtigheden af at læse Ejersbos værk i sammenhæng med andre værker, der beskriver møder mellem europæere og afrikanere, fx værker skrevet af afrikanske forfattere for bedre at kunne vurdere den litterære repræsentation af de afrikanske sociale sprog.