Abstract
Virksomheders indsats for at hjælpe medarbejdere med sygdom eller funktionsnedsættelse tilbage i arbejde, har gennem de senere år fået større politisk og forskningsmæssig bevågenhed. Flere studier fremhæver potentialerne i en tættere kobling mellem aktiviteter relateret til sygemeldtes tilbagevenden til arbejde (herefter benævnt TTA) og den organisatoriske kontekst på arbejdspladsen. Den eksisterende forskningslitteratur peger imidlertid på et behov for mere viden om, hvilke virksomhedsbaserede TTA-initiativer, der fremmer sygemeldtes tilbagevenden til arbejde. Som et perspektiv på virksomheders indsats for at tilbageføre og inkludere langvarigt sygemeldte på arbejdspladsen, har begrebet ”Workplace Disability Management” vundet stort indpas i den internationale forskningslitteratur. Workplace Disability Management kan i en dansk kontekst forstås som en virksomhedsbaseret indsats, der dækker over allokering af beredskab og initiativer til praktisk håndtering af TTA på arbejdspladsen.
Målet med forskningsoversigten er at evaluere om virksomhedsbaserede TTA-programmer er effektive til at hjælpe medarbejdere med sygdom eller funktionsnedsættelse tilbage i arbejde. Ved at studere studier, der på forskellig vis har undersøgt TTA-interventioner, ønskes en analyse og beskrivelse af virksomme programelementer på TTA. Forskningsbaseret viden om virksomme komponenter i TTA-programmer samt virkningen af TTA-programmer i praksis vil efterfølgende kunne understøtte udbredelsen og gennemførelsen af sammenhængende virksomhedsinitiativer ved TTA.

Bidragets oversatte titel | Effekten af virksomhedsbaserede indsatser for at hjælpe sygemeldte medarbejdere tilbage i arbejde |
---|---|
Originalsprog | Engelsk |
Forlag | Campbell Collaboration |
---|---|
Antal sider | 57 |
Status | Udgivet - 10 dec. 2010 |