Effektdrevet optimering som alternativ til den Danske Kvalitetsmodel

Præsentation ved eSundhedsobservatoriets årsmøde 6-7 oktober 2015.

Hovedbudskaber
1. Regeringen vil afskaffe den Danske Kvalitetsmodel, som kritiseres for at være for procesfokuseret (frem for resultatorienteret) og for at være for bureaukratisk og ressourcekrævende.
2. Effektdrevet optimering er resultatdrevet og understøtter en kontinuert optimeringsproces i form af effektspecifikation efterfulgt af iterationer af effektrealisering og effektmåling.
3. De to modeller sammenlignes og der præsenteres erfaringer fra Nykøbing Falster Sygehus både hvad angår akkreditering ved den Danske Kvalitetsmodel og fra brugen af effektdrevet optimering.

Beskrivelse
”Sundhedsministeren og regionerne vil have mere kvalitet og mindre bureaukrati” er overskriften på Nick Hækkerups pressemeddelelse1 fra 20. april 2015. Den Danske Kvalitetsmodel skal udfases ved udgangen af 2015 og erstattes af en ny tilgang til kvalitetsstyring hvor ”[l]edelsen skal sikre, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at arbejde med et kontinuerligt forbedringsarbejde, herunder med brug af tidstro data og med et centralt fokus på̊ patientinddragelse. Samtidig skal sundhedspersonalet have indflydelse og ejerskab til forbedringsarbejdet gennem rum til at finde lokale veje til opnåelse af de fastsatte mål” (Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet – april 2015, p. 13).

Forskere fra Roskilde Universitet og Københavns Universitet har siden 2005 samarbejdet med Region Sjælland omkring udvikling af en effekt- og brugerdrevet model til kvalitetsforbedring gennem optimering af kliniske arbejdsgange. Forskningen har nu nået en modenhed, hvor effektdrevet optimering afprøves i aktionsforskningsprojekter, hvor ledelsen og klinikere på Nykøbing Falster Sygehus anvender og afprøver modellen samtidig med at de relevante kompetencer opbygges hos det involverede kvalitetsansvarlige personale.

Effektdrevet optimering etablerer og fastholder en lokalt forankret forbedringsproces med tre hovedelementer:
• Specifikation af de effekter som klinikerne ønsker at opnå gennem brug af de tilrådighedværende informationsteknologier.
• Realisering af teknologistøttede kliniske arbejdsgange med henblik på at opnå ønskede effekter.
• Formativ evaluering af specificerede effekter på baggrund af effektmålinger og identifikation af afledte effekter.

Effektdrevet optimering tilbyder et hierarki til effektspecifikationer, som kan sammenholde lokale kvalitetsmål med de nationale kvalitetsmål som planlagt i det nye kvalitetsprogram (Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet – april 2015, pp. 5f).

Effekterne realiseres ved lokalt forankrede interventioner hvor der eksperimenteres med nye/ændrede kliniske arbejdsgange understøttet af de tilstedeværende informationsteknologier. Interventionerne kan omfatte nye eller ændrede kliniske retningslinjer, ændringer i konfigurationen af udvalgte informationsteknologier, samt kommunikation og implementering af nye/ændrede måder at anvende teknologierne på.

Effekterne måles og evalueres periodisk eller løbende, fx i tilfælde hvor data for effektmålene kan vises kontinuerligt. De specificerede effektmål støtter en kontinuerlig kvalitetsforbedringsproces hvor målingerne af effekterne kan lede til nye interventioner og justeringer i effektspecifikationerne.

Indlægget
I indlægget sammenlignes effektdrevet optimering med den Danske Kvalitetsmodel, og det præsenteres hvordan effektdrevet optimering kan fungere som en alternativ kvalitetsmodel set i lyset af regeringens nye nationale kvalitetsprogram. Der præsenteres erfaringer fra den Danske Kvalitetsmodel (Nykøbing Falster Sygehus blev akkrediteret i 2014) og fra effektdrevet optimering ved hjælp af kliniske overblikstavler.

Effektdrevet optimering bruges bl.a. ved patientoverførsler for de skærende specialer, et område hvor der er behov for en tæt koordinering mellem de involverede afdelinger. Sygehusledelsens erfaringer med modellen diskuteres, herunder hvordan medarbejderne inddrages for at skabe de nødvendige kompetencer til at arbejde kontinuerligt med forbedringsarbejde.