Abstract
Da Covid-19-pandemien ikke er ovre, kan det se ud til at være for tidligt at drage konklusioner. Det kan på den anden side netop være tiden til at rekapitulere nogle ting som vi som matematikere burde have lært og være opfordret til at anvende nu. Så vi spørger: hvorfor er dynamikken og kontrollen af Covid-19 af største interesse for matematikere, og hvorfor er der et presserende behov for matematikere i kontrollen af pandemien?
Vi skal først præsentere vores kommentarer i en bottomup- tilgang, dvs. følge begivenhederne fra deres begyndelse, som de udviklede sig over tid. Disse begivenheder forløb forskelligt i forskellige lande, og hovedformålet med denne
første del er at sammenligne disse forløb i et par udvalgte lande med hinanden.
Der er ligeledes nogle generelle træk, som vi præsenterer separat, som vi har for sædvane at gøre i matematik. De inkluderer historien om visse epidemier, der har påvirket menneskers adfærd i mange lande, og nogle grundlæggende
matematiske værktøjer. Derudover er der et fælles forhold, som en af de nuværende forfattere (KK) har defineret den 12. marts 2020 i en e-mail til en tysk sundhedsmyndighed: Udvidelsen og udviklingen af Covid-19 i forskellige lande og regioner afspejler deres sundhedssystemers tilstand. Dette var
for eksempel allerede meget åbenlyst i tilfældet Ebola. Folkesundhedskomponenten af sundhedssystemet spiller faktisk en afgørende rolle.
Den anden del af artiklen er ikke "landorienteret" men "problemorienteret". Fra et givet problem går vi "top-down" til dets løsninger og deres anvendelser i konkrete situationer. Vi har organiseret denne del efter de matematiske metoder der spiller en rolle i deres løsning. Som et eksempel, hvor der er behov for specielt meget matematik, kan nævnes: at udvikle en vaccine og en strategi for at anvende den uden at opgive grundlæggende etiske principper.
Vi skal først præsentere vores kommentarer i en bottomup- tilgang, dvs. følge begivenhederne fra deres begyndelse, som de udviklede sig over tid. Disse begivenheder forløb forskelligt i forskellige lande, og hovedformålet med denne
første del er at sammenligne disse forløb i et par udvalgte lande med hinanden.
Der er ligeledes nogle generelle træk, som vi præsenterer separat, som vi har for sædvane at gøre i matematik. De inkluderer historien om visse epidemier, der har påvirket menneskers adfærd i mange lande, og nogle grundlæggende
matematiske værktøjer. Derudover er der et fælles forhold, som en af de nuværende forfattere (KK) har defineret den 12. marts 2020 i en e-mail til en tysk sundhedsmyndighed: Udvidelsen og udviklingen af Covid-19 i forskellige lande og regioner afspejler deres sundhedssystemers tilstand. Dette var
for eksempel allerede meget åbenlyst i tilfældet Ebola. Folkesundhedskomponenten af sundhedssystemet spiller faktisk en afgørende rolle.
Den anden del af artiklen er ikke "landorienteret" men "problemorienteret". Fra et givet problem går vi "top-down" til dets løsninger og deres anvendelser i konkrete situationer. Vi har organiseret denne del efter de matematiske metoder der spiller en rolle i deres løsning. Som et eksempel, hvor der er behov for specielt meget matematik, kan nævnes: at udvikle en vaccine og en strategi for at anvende den uden at opgive grundlæggende etiske principper.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Matilde |
| Vol/bind | 2020 |
| Udgave nummer | 56 |
| Sider (fra-til) | 4-19 |
| Antal sider | 16 |
| ISSN | 1399-5901 |
| Status | Udgivet - 24 sep. 2020 |