Dialogisk kommunikationsteoretisk analyse: at rette et kritisk blik på dialogen i samskabelsesprocesser

Betegnelser som dialog, patientinddragelse og samskabelse er blevet til plusord med en uomtvistelig positiv værdi. Dialogisk kommunikationsforskning tilbyder metoder til at gå bag om plusordene og lave en kritisk analyse af dialogen i samskabelsesprocesser. Dette kapitel introducerer til en bestemt analysemetode, der er blevet udviklet inden for dialogisk kommunikationsforskning - The Integrated Framework for Analysing Dialogic Knowledge Production and Communication (IFADIA). IFADIA-metoden bygger på en kombination af Bakhtins dialogteori og Foucaults teori om magt/viden og diskurs. Metoden er beregnet til at udføre analyser af ‟samskabelse” som en kompleks og spændingsfyldt størrelse, hvor ny viden dannes i dialogen og hvor eksklusions- såvel som inklusionsdynamikker altid er på spil. Metoden kan bruges til at analysere, hvordan viden samskabes i dialog på tværs af multiple vidensformer og –interesser. Samtidigt rettes der et kritisk blik på, hvordan magt gennemsyrer spændingerne i dialog, således at nogle vidensformer og identiteter dominerer og andre ekskluderes eller marginaliseres. Hensigten er, at analyseresultaterne kan bruges til at kvalificere konkrete samskabelsesprocesser i forbindelse med patientinddragende tiltag.