Dialoger om Kvalitet: Hvordan viden om kvalitet udveksles, forstås og styres i to kommuners organisering af daginstitutionsområdet

Rapporten formidler resultaterne fra forskningsprojektet Dialoger om kvalitet, der har undersøgt, hvordan viden om kvalitet udveksles, forstås og styres i den kommunale organisering af daginstitutioner. Undersøgelsen er primært baseret på interviews med pædagoger, institutions-ledere, områdeledere, pædagogiske konsulenter, forvaltningsledere og dagtilbudschefer i to kommuner om deres oplevelser med og opfattelser af samarbejdet om kvalitet i kommunen. I tillæg hertil er en række kommunale og nationale policy-dokumenter også blevet undersøgt.
Forskningsrapporten bidrager med ny viden om de processer og rationaler, der er på spil i samarbejdet om kvalitetsudvikling på tværs af den kommunale organisering af daginstitutionsområdet. Projektets intention er at skabe indsigt i de komplekse og mangfoldige samspil mellem forskellige professionelle logikker, styringsrationaler og former for viden, som præger institutioner og forvaltningers udvekslinger af viden om kvalitet. Formålet med projektet er dels at skabe blik for strukturelle præmisser, der udfordrer, besværliggør eller komplicerer samarbejdet, dels at komme med bud på opmærksomheder, som kan bidrage til håndteringen af disse udfordringer.
I udforskningen af udfordringer og muligheder i samarbejdet mellem institutioner og forvaltning søger vi at nuancere forståelsen af forholdet mellem forvaltning og daginstitutioner som noget, der ofte beskrives via dikotomiske kategoriseringer af ’os’ overfor ’dem’. Rapportens analyser viser, hvor opdelingen i to positioner mellem ’forvaltning’ og ’institution’ giver mening, og hvor det omvendt er vigtigt at have øje for flere væsentlige nuancer for at indfange de organisatoriske ko-ordinations- og meningsskabelsesprocesser, som er i spil.
Rapporten viser, hvordan der i daginstitutionerne er et stærkt fokus på at have udvekslinger om kvalitet med kollegaer. Disse udvekslinger er typisk bundet til et fysisk nærvær, via mundtlig og kropslig koordinering. På det politiske og forvaltningsledelsesmæssige niveau finder vi derimod et udbredt ønske om at kunne forholde sig til, og styre på, den pædagogiske udvikling af kvalitet – men på afstand af de pædagogiske interaktioner mellem professionelle og børn. Ambitionen om at kunne styre kvalitet på afstand af den konkrete praksis skaber en efterspørgsel på beskrivelser af kvalitet, som kan dekontekstualiseres tid og rum, og ’rejse’ mellem de mange professionelle