Abstract
Denne artikel illustrerer potentialet i, at sprogpædagogikken i højere grad interesserer sig for børns indbyrdes sprogbrug, med inspiration fra forskningstraditionen peer talk. En kvantitativ analyse af videooptagelser fra 3-4-årige børns hele hverdage i en daginstitution viser, at børn kommunikerer langt mere med hinanden end med voksne. To kvalitative multimodale analyser viser,
hvordan børns indbyrdes kommunikation skaber en særlig børnekulturel betydning og samtidig udgør en arena for læring af sproglige, pragmatiske færdigheder. Analyserne viser, at børn trækker på en bred vifte af semiotiske ressourcer, når de skaber betydning sammen. Børns indbyrdes sprogbrug udgør således en upåagtet ressource for læring af sproglig praksis.
hvordan børns indbyrdes kommunikation skaber en særlig børnekulturel betydning og samtidig udgør en arena for læring af sproglige, pragmatiske færdigheder. Analyserne viser, at børn trækker på en bred vifte af semiotiske ressourcer, når de skaber betydning sammen. Børns indbyrdes sprogbrug udgør således en upåagtet ressource for læring af sproglig praksis.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Artikelnummer | 1 |
Tidsskrift | Viden om Literacy |
Vol/bind | 28 |
Sider (fra-til) | 6-12 |
Antal sider | 6 |
ISSN | 2246-6517 |
Status | Udgivet - 2 nov. 2020 |