”Det sorte hul” – En kollektiv områdekategoriserings betydning for unges (ulige) deltagelsesbetingelser i et udsat boligområde

På en lokal folkeskole i Danmark ser vi, hvordan historiske, samfundsmæssige og politiske konflikter om området og angsten for, at ”problemer løber løbsk”, får betydning for udviklingen af en kollektiv ulighedsposition for skolen. Disse konflikter udvikler over tid en ’kollektiv områdekategorisering’ for børnene i skolen, der bl.a. viser sig gennem et mangelsyn, som løses gennem stramme og faste regler. Når
konflikter tilspidses, peges vanskelighederne ofte ind i denne ’kollektive områdekategorisering’, hvilket ofte medfører, at grebet spændes yderligere omkring både de unges og professionelles handlerum.

Udforsker vi denne problemstilling fra børnenes hverdagsliv i skolen, ser det ud til, at de almene samspilsdynamikker, hvori konflikterne optrappes, forbliver skjult. Dette flytter fokus væk fra de konkrete betingelser, der får betydning for deltagerne. Her udpeges de unge som bærere af nogle konflikter på grund af deres baggrund, som betyder, at deres liv udenfor institutionerne får situerede betydninger og udvikler sig
indenfor den sociale praksis i skolen.

Går vi tæt på skolelivet og følger de mange professionelles indsatser over tid, ser vi, at de hele tiden er i gang med at forhandle og håndtere disse konflikter for at skabe de bedst mulige fælles betingelser. Herigennem er alle skolens parter med til at bevæge konflikterne og arbejde transformativt overskridende. Dette ser ud til at være et modsætnings- og dilemmafyldt arbejde, hvor lærernes bestræbelser på en og
samme tid udvikler både forstærkede ulighedspositioner, ligesom det udvikler nye deltagelsesmuligheder og måder at koble sig på det fælles på.

Vi diskuterer, hvordan vi gennem et begreb om situeret ulighed, analyseret fra hverdagslivet i skolen, kan få blik for betydningen af den ’kollektive områdekategorisering’ i skolelivet, hvor problemer forskydes rundt
mellem deltagerne, alt efter hvordan samfundsmæssige, historiske og politiske konflikter konkret udspiller sig og gribes forskelligt. Ligeledes diskuterer vi, hvordan professionelle kollektivt kan udvikle mod og handlekraft i denne dobbelthed gennem udvikling af transformativt pædagogisk arbejde.