Abstract
Vendingen mod rummet i nyere humanistiske teorier har en kedelig forløber i den udbredte brug af rum-metaforer og ordforbindelser med ’rum’ i Tyskland under og op til nazitiden. Hitlers velkendte brug af ordet Lebensraum trak på en samtidig sprogbrug inden for bl.a. geografien og den kolonialistiske diskurs i Tyskland. Og efter nazisternes magtovertagelse i 1933 udfoldedes en række diskurser, hvor ord som ’rum’, ’storrum’ og lignende blev bærende begrebslige markører for projekter med omfattende praktiske konsekvenser og siden menneskelige omkostninger, diskurser som her til dels forsøges kortlagt. Ud over Hitlers magtfulde politiske retorik er det i Hans Grimms roman Volk ohne Raum, Karl Haushofers geopolitiske rumstudier, Konrad Meyers rumforskning, Carl Schmitts udkast til en ’folkeretslig storrumsordning’ samt i Werner Bests maximer for en etnicistisk storrumsforvaltning, at rum-begrebets centrale betydninger og specifikke udformninger skal påvises. Betegnelsen paratopi om disse udkast hentyder både til deres negering af eksisterende rum (topologi), deres intervenerende insisteren på at indskrive negationen i det negerede (topografi) og den resulterende ’indskrift’ i rummet (kakotop).
Bidragets oversatte titel | Dead 'space': On the paratopias of Nazism |
---|---|
Originalsprog | Dansk |
Titel | Æstetiske topologier : Grænser, brud og mobilitet i litteratur og kunst |
Redaktører | Anne Elisabeth Sejten |
Antal sider | 44 |
Udgivelsessted | Hellerup |
Forlag | Forlaget Spring |
Publikationsdato | 15 dec. 2014 |
Sider | 307-350 |
ISBN (Trykt) | 9788792381675 |
Status | Udgivet - 15 dec. 2014 |
Emneord
- rum
- topologi
- topografi
- paratopi
- æstetik
- Tysklands historie i det 20. århundrede
- nationalsocialisme
- Carl Schmitt
- Werner Best
- Hans Grimm
- Karl Haushofer
- Konrad Meyer
- filosofi
- idehistorie
- begrebshistorie
- nomos
- antisemitisme