Destabilising Sex work and Intimacy? Gender Performances of Female Thai Migrants Selling Sex in Denmark

Bidragets oversatte titel: Destabilisering af sexarbejde og intimitet?: Kønsfremførelser hos kvindelige thailanske migranter, der sælger sex i Danmark

Marlene Spanger

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Abstract

Denne ph.d.-afhandling, der består af fire artikler, undersøger, hvordan kvindelige thailandske migranters sexkøb konstruerer kvindelighed forankret i en række subjektpositioner som mor, hustru og sexarbejder i forhold til allerede eksisterende subjektpositioner konstrueret inden for det danske politikfelt prostitution. Undersøgelsen trækker på poststrukturalistisk feministisk teori og er baseret på interviews med kvindelige thailandske migranter, der sælger sex, og socialarbejdere samt deltagende observationer og diverse dokumenter.
Afhandlingen falder i to dele. Den første del er rammen for de fire artikler, som består af en introduktion, en teoretisk ramme, metodeovervejelser og konklusion samt et overordnet forskningsspørgsmål: Hvordan destabiliserer og reproducerer kvindelige thailandske migranter, der sælger sex i Danmark, det danske prostitutionspolitikfelts kategorier ’sexarbejde’ og ’intimitet’?
Den anden del består af fire artikler. Den første artikel analyserer forandringerne inden for prostitutionspolitikfeltet med fokus på handlingsplanerne for bekæmpelse af menneskehandel.
Den anden artikel trækker på litteratur om globale omsorgskæder, medborgerskab og transnational migration. Artiklen analyserer, hvordan kvindelige thailandske migranter konstruerer transnationalt og lokalt moderskab i forhold til, hvordan moderskab konstrueres inden for det sociale arbejde og i forhold til dansk politik om familiesammenføring.
Den tredje artikel undersøger, hvordan kategorierne ægtefælle, sexarbejder og kvindelig migrant sammenflettes i kvindelige thailandske sexarbejderes fortællinger om romantisk kærlighed.
Den sidste artikel anvender Butlers kønsteori og teori om rum. Artiklens formål er at analysere, hvordan kvindelige thailandske migranters kønsfremførelser afhænger af rum.
Bidragets oversatte titelDestabilisering af sexarbejde og intimitet?: Kønsfremførelser hos kvindelige thailanske migranter, der sælger sex i Danmark
OriginalsprogEngelsk
Udgivelses stedRoskilde
ForlagRoskilde Universitet
Antal sider195
StatusUdgivet - 2010

Emneord

  • prostitution
  • køn
  • migration
  • politik
  • subjektdannelse
  • intersektionalitet

Citer dette