Den rette stemning: stoflige virkninger i Landsforeningen Bedre Byggeskiks arkitektur

Nærværende afhandling er en undersøgelse af en specifik del af Landsforeningen Bedre Byggeskiks (1915- 1965) arkitektur. Foreningens virke især rettet mod de danske landområder, og dens eftermæle er præget af forestillingen om ’godt håndværk i gode materialer’ samt af et af dansk arkitekturs mest fremtrædende værdisæt ’stoflighed og enkelhed’. Afhandlingen ønsker at konkretisere betydningen af materialer og stoflighed, og den udforsker derfor materiale- og over-fladevirkninger i Bedre Byggeskiks arkitektur og arkitekturprogram. Dette gøres dels gennem analyser af foreningens tekster, anvisninger og foredrag og dels gennem analyser af materiale og overfladevirkninger i tre udvalgte eksemplariske huse, som alle er tegnet af arkitekt Marius Pedersen – hans eget hus (nu interiørmuseum for Bedre Byggeskik) i Holbæk fra 1929 og to stuehuse opført på statshusmandsbrug i Odsherred i 1937.

I en videnskabelig sammenhæng er arkitekturens sansebårne overflade- og materialevirk-ninger svære at fastholde og formidle, hvorfor der i afhandlingen eksperimenteres med at få husene – med deres materialer og disses virkninger – til at fremtræde som ’informanter’ i deres egen ret. Bygningsmaterialernes og bygningselementernes stoflige og atmosfæriske virkninger analyseres og repræsenteres gennem sproglige ’atmosfærefortætninger’, der bringer kropslige og affektive oplevelser og læsninger i spil den
akademiske kontekst.
Undersøgelsen eksemplificerer, hvordan nyere bygningsmaterialer og elementer samt arki-tektoniske forbilleder har indfundet sig i Bedre Byggeskikhusene som resultat af landbefolknin-gens ændrede livsformer. Igennem det atmosfæreteoretiske perspektiv påviser afhandlingen, at arkitekturens overflader, materialer og stofligheder har formative egenskaber, idet deres udstrå-ling stemmer menneskers befindende og påvirker deres indstilling til dem selv og deres omgivel-ser. I forlængelse heraf dokumenteres det, hvordan Bedre Byggeskiks folkeopdragende indsats rettede sig mod at skabe omgivelser, der befordrede, at særlige mentalitetstilstande kunne trives i den danske landbefolkning. Afhandlingen identificerer Bedre Byggeskik som et forum dels for udveksling mellem en landbomentalitet og en spirende velfærdsstatslig mentalitet og dels mellem en folkelig landbokultur og en akademisk arkitektkultur.