Den journalistiske automatskrift: når sproglige normer bliver til sproglige dogmer

Det journalistiske sprog er – i lighed med det akademiske – præget af en normativ og ensartet skrivetradition som journalister tilegner sig gennem mesterlære og imitation. Sprognormerne internaliseres som ”mavefornemmelser”, og det betyder at sproglige og stilistiske valg foretages pr. intuition på traditionens egne præmisser. Derfor fremstår sprognormerne ofte som dogmatiske sandheder der ikke problematiseres, og det kan udelukke andre og måske mere hensigtsmæssige valg ud fra et funktionalistisk sprogsyn. Disse manglende valgmuligheder diskuteres i denne artikel ud fra journalistiske lærebøger med verbets passivform som illustrerende eksempel.