Abstract
Af uforklarlige grunde undgik Danmark koleraen, da den begyndte at skylle henover Europa. Da epidemien ramte landet i 1850, havde mange forudsagt, at den ville ramme København, men i stedet ramte den den lille havneby Bandholm. Denne artikel beretter om udbruddet af koleraen i Bandholm og om Peter Ludvig Panum, en ung epidemiolog,der af myndighederne blev sendt tilområdet for at kvæle sygdommen. Først gives der en redegørelse for udbruddet,og derefter vurderes de forholdsregler,som Panum tog i brug for at forhindre sygdommen i at sprede sig yderligere.Til sidst diskuteres, hvorledes Panums indsats blev modtaget af lægestanden i Danmark. Hele hændelsesforløbet ses i lyset af samtidige tendenser i lægevidenskaben i Europa, hvor der med hensyn til kolera var ved at ske et skifte fra kontagionisme til anti-kontagionisme.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Lolland-Falsters Historiske Samfund. Aarbog |
Vol/bind | 2017 |
Sider (fra-til) | 86-97 |
Antal sider | 12 |
ISSN | 0107-8798 |
Status | Udgivet - 2017 |
Udgivet eksternt | Ja |