Abstract
Af uforklarlige grunde undgik Danmark
koleraen, da den begyndte at skylle hen
over Europa. Da epidemien ramte landet
i 1850, havde mange forudsagt, at
den ville ramme København, men i stedet
ramte den den lille havneby Bandholm.
Denne artikel beretter om udbruddet
af koleraen i Bandholm og om
Peter Ludvig Panum, en ung epidemiolog,
der af myndighederne blev sendt til
området for at kvæle sygdommen. Først
gives der en redegørelse for udbruddet,
og derefter vurderes de forholdsregler,
som Panum tog i brug for at forhindre
sygdommen i at sprede sig yderligere.
Til sidst diskuteres, hvorledes Panums
indsats blev modtaget af lægestanden i
Danmark. Hele hændelsesforløbet ses
i lyset af samtidige tendenser i lægevidenskaben
i Europa, hvor der med hensyn
til kolera var ved at ske et skifte fra
kontagionisme til anti-kontagionisme.
koleraen, da den begyndte at skylle hen
over Europa. Da epidemien ramte landet
i 1850, havde mange forudsagt, at
den ville ramme København, men i stedet
ramte den den lille havneby Bandholm.
Denne artikel beretter om udbruddet
af koleraen i Bandholm og om
Peter Ludvig Panum, en ung epidemiolog,
der af myndighederne blev sendt til
området for at kvæle sygdommen. Først
gives der en redegørelse for udbruddet,
og derefter vurderes de forholdsregler,
som Panum tog i brug for at forhindre
sygdommen i at sprede sig yderligere.
Til sidst diskuteres, hvorledes Panums
indsats blev modtaget af lægestanden i
Danmark. Hele hændelsesforløbet ses
i lyset af samtidige tendenser i lægevidenskaben
i Europa, hvor der med hensyn
til kolera var ved at ske et skifte fra
kontagionisme til anti-kontagionisme.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Lolland-Falsters Historiske Samfund. Aarbog |
Vol/bind | 2017 |
Sider (fra-til) | 86-97 |
Antal sider | 12 |
ISSN | 0107-8798 |
Status | Udgivet - 2017 |
Udgivet eksternt | Ja |