Demokrati – er aktiv deltagelse og medbestemmelse også i corona-tider.

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - AvisartikelFormidling

Abstract

Demokrati – er aktiv deltagelse og medbestemmelse også i corona-tider.
Beslutningsprocessen omkring corona-pandemien har tydeligt illustreret, hvor centralistisk og top-styret det danske folkestyre er blevet; en meget snæver kreds af politikere er blevet taget med på råd. Beslutningerne er blevet truffet af få repræsentanter fra regeringen bistået af topembedsmænd og på det seneste også enkelte topledere fra erhvervslivet – folk som intet politisk mandat har. Den aktive demokratiske proces er sat ud af kraft.
Alle landets borgere er af statsministeren blevet bedt om at være aktive og involvere sig i bekæmpelsen af epidemien, men de har ingen indflydelse haft på hvordan. Der er en stor risiko for, at de ovenfra kommende restriktioner i længden tærer på befolkningens tålmodighed og tillid til systemet, fordi det er noget, andre har bestemt, noget man ikke har deltaget i, noget man ikke kender beslutningsgrundlaget for, noget man ikke føler sig ansvarlig for.
Mange vil sige, at det har været nødvendigt, at vi er i en krisesituation, hvor der skal handles hurtigt og at det bliver bedst gjort ved at udvise autoritet og ledelse. Men det behøver dog på ingen måde at være tilfældet. Jeg vil påstå, at det både er udemokratisk og i værste fald ineffektivt at træffe beslutninger på denne topstyrede måde. Udemokratisk fordi det ikke forankres bredt i befolkning. Ineffektivt fordi store dele af befolkningen ikke forstå rationalet bag de trufne beslutninger og derfor ikke retter sig efter dem. Det er ærgerligt, at borgernes store tillid til demokratiet og til politikerne ikke bliver brugt på en mere konstruktiv måde.
I de internationale målinger, som jævnligt bliver foretaget af demokratiets tilstand, ligger Danmark nemlig helt i top i Europa, hvad angår borgernes tillid til det politiske system, de centrale autoriteter og til hinanden. Det fremgår af en lang række af europæiske undersøgelser af politisk adfærd og borgernes holdning til politik. Alt sammen noget der bliver fremhævet, når vi skal rose os selv og pege på, hvor trygt og godt vi har det.
Men når det gælder borgernes deltagelse i de demokratiske processer, halter vi bag efter en lang række andre lande. Det gælder spørgsmål som deltagelse i civilsamfundet, i medbestemmelse over lokale forhold og i de politiske beslutningsprocesser. Der har gennem mange år været en kraftig tilbagegang i partiernes medlemstal og ganske få personer er aktive i beslutninger omkring, hvem partierne opstiller til valg på både landsplan, regionalt og lokalt. En netop offentliggjort undersøgelse af politologerne i Aarhus har yderligere dokumenteret, at stadig flere beslutninger bliver truffet gennem administrative bekendtgørelse og ikke gennem grundige diskussioner mellem borgerne og politikerne i Folketinget eller kommunalbestyrelser. Ja konklusionen lyder, at folkestyret er sat på stand by, det er bureaukratiet, der træffer de politiske beslutninger.
Corona-pandemien vil også fremover kræve en række langsigtede beslutninger, hvilket er blevet meget tydeligt omkring genåbning af Danmark. Beslutninger som indtil videre træffes uden nogen folkelig forankring. Her bør befolkningen – den menige borger – tages med på råd i en direkte og forpligtende dialog omkring, hvad der skal gøres.
Men hvordan? Et første skridt i den retning kan være at involvere borgerne gennem det forslag til borgerting, som allerede ligger færdigt og forberedt i forhold til klimatilpasningen. Hvorfor kunne der ikke også etableres borgerting omkring håndtering af corona-epidemien og den genåbning, som skal foregå gennem de kommende mange måneder?
Der bør nedsættes borgerting både nationalt, regionalt og lokalt til at komme med forslag til foranstaltninger såvel som til hvordan de skal implementeres i lokalsamfundene. Det behøver ikke at være en besværlig og langsommelig proces. Det kan for det første gøres gennem det centrale personregister kombineret med kontakt til de udvalgte borgere, som via de sociale medier kan aktiveres meget hurtigt. For det andet har vi i Danmark et veludbygget civilt samfund med utallige organisationer og netværk på nationalt, regionalt og lokalt plan. Disse kan aktiveres og sættes i gang med at komme med forslag i løbet af få dage. På det lokale plan er sociale netværk allerede hyperaktive i omsorgen for vores udsatte medborgere. På alle disse niveauer kunne borgerne tages med på råd. Hvis vi allerede på nuværende tidspunkt have haft et center for demokratiudvikling og borgerinddragelse – som foreslået af en række politikere i marts 2019 – ville den institutionelle struktur have været på plads. Men bedre sent end aldrig, så lad os komme i gang.
Borgerting er ikke noget ukendt. Forud for den irske folkeafstemning om abort blev lovgivningen indgående debatteret i et borgerting. Frankrig har gennem efteråret 2019 med stor succes haft et klimaborgerting, som er kommet op med en lang række af innovative ideer. I Storbritannien er der ligeledes etableret et borgerting til diskussion af klimakrisen. Tanken er i alle tilfælde, at invitere tilfældigt udvalgte borgere, som repræsenterer alle lag i befolkning, til over en 4-6 måneders periode at diskutere den udvalgte problemstilling. Dette gøres i en konstruktiv dialog med eksperter, embedsmænd og politikere. Diskussioner, som i en dansk sammenhæng kunne munde ud i konkrete og forpligtende forslag til løsning af, hvordan vi skal prioritere initiativer til genåbning af Danmark og på længere sigt kunne borgerting ideelt set være med i prioriteringer af social-, arbejdsmarkeds- og sundhedspolitik, til udformning af flygtninge – og migrationspolitik og som planlagt af klimapolitikken. Alt sammen beslutninger, som befolkningen kan stå inde for.
Det vigtige er, at borgerne inkluderes i de demokratiske processer gennem deltagelse og dialog og at de, på linje med beslutningstagerne, får stillet nødvendig faglig ekspertise til rådighed. Det er dog her vigtigt at påpege, at ikke alle former for deltagelse og dialog er demokratisk, tolerant og solidaritetsfokuserede. Begejstringen for det liberale demokrati er faldet i både de 'gamle' og 'nye' demokratiske lande i Europa, og i flere nationalstater er det politiske system på vej i en mere autoritær retning med valg af populistisk ’stærke’ ledere. Et vigtigt værn mod den populistiske bølge er et reelt deltagende demokratisk medborgerskab, hvor borgeren er den aktive agent. Den grundlæggende idé er enkel: mennesker kan og bør styre sig selv.
Et pulserende demokrati kræver aktiv deltagelse i det sociale, kulturelle og politiske liv. Alle borgere har kapacitet til selvstændighed, også helt almindelige mennesker – uanset uddannelse, social position eller baggrund. Hver og én er ikke blot i stand til privat at tage ansvar for deres eget liv, men har også evne og formåen til at bidrage i organisering og styring af samfundet i stort og småt, i udformning af deres fælles liv. Borgernes aktive involvering i udformningen af initiativer, beslutningsprocessen og implementering af de vedtagne initiativer er forudsætning både for den enkeltes frihed og udvikling af frihed, lighed og retfærdighed i samfundet. På denne måde skabes der kollektiv forståelse og tillid til demokratiet og vi får organiseret samfundet på en måde, hvor vi lever med vores forskelligheder inden for et kollektivt fællesskab.
OriginalsprogDansk
AvisJyllandsposten
Antal sider3
StatusUdgivet - 20 apr. 2020

Bibliografisk note

Kronik i Jyllandsposten - april 2020

Emneord

  • demokrati
  • deltagelse
  • medbestemmelse

Citer dette