Democracy and Environmental Integration in Decision-Making: An Evaluation of Decisions for Large Infrastructure Projects

Maria Figueroa

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

    Abstract

    Denne afhandling undersøger de demokratiske egenskaber ved beslutningsprocesserne for store infrastrukturprojekter i Danmark og Sverige. Inspireret af aggregative og deliberative demokratiteorier udvikles begreber samt 21 evalueringskriterier, der bruges til en kritisk analyse af påstanden om, at der er et demokratisk underskud på dette område. Undersøgelsen søger også at afdække om de betingelser, der udvider den demokratiske deliberation (dvs. fri offentlig diskussion og meningsdannelse) i beslutningsprocesserne også kan bidrage til at forbedre integrationen af miljøspørgsmål i disse beslutninger. Rammerne for denne undersøgelse defineres af fire centrale normative områder: a) opfyldelse af proceduremæssige krav i processen; b) udvikling af den offentlige debat; c) indflydelse på beslutningsprocessen; d) eksistens og reproduktion af de institutionelle arrangementer, der udtrykker den politiske vilje. De muligheder, som ikke-statslige aktører har for at sætte spørgsmålstegn ved specifikke statslige beslutninger bliver analyseret ved hjælp af begrebet ’institutionelt råderum’ (institutional space). Undersøgelsen bygger på forskellige typer af data, primært interviews med nøgleaktører, dokumentanalyse og sekundær litteratur. En ’demokratisk checkliste’ omfattende 21 kriterier blev sendt ud som et spørgeskema og brugt til at validere interviewresultaterne. Undersøgelsens tre empiriske cases er to motorvejsprojekter i henholdsvis Uddevalla i Sverige og i Silkeborg, samt den faste forbindelse over Øresund. Resultaterne af undersøgelsen peger både på styrker og skrøbeligheder med hensyn til demokratiet i beslutningsprocesserne. Der eksisterer et robust system af procedurer for borgerinddragelse i begge lande, dels som et element i planlægningstraditionen, dels som en lovforeskrevet del af miljøvurderingsprocedurerne. Dette robuste system viser svagheder når det drejer sig om beslutninger vedrørende store statsligt finansierede infrastrukturprojekter. I tre af de fire delevalueringer (Uddevalla, Øresund på den danske side og Øresund på den svenske side), er der klare tegn på demokratisk underskud. For de danske deltagere i evalueringen var kernen i det demokratiske underskud en mangel på opfyldelse af de procedurelle forskrifter, for de svenske var det demokratiske underskud mere relateret til en manglende ’ægte indflydelse’ for de aktører, der protesterede mod beslutningerne. På den anden side vistes styrken i de demokratiske processer i de deliberative praksisser som blev igangsat af de organiserede civilsamfundsgrupper. Disse resultater rejser spørgsmålet: Hvad er vigtigst, at forbedre deliberation eller at forbedre procedurer? På det trafikpolitiske område når afhandlingen frem til at det er et både-og. På den ene side forventes en forbedret deliberativ praksis at give bedre mulighed for at oppositionelle synspunkter kan komme til orde, til at stemmer der repræsenterer det ikke-menneskelige og de fremtidige generationer bliver hørt samt til at styrke de politiske sider af beslutningen frem for de tekniske. På den anden side, hvis der skal findes en vej ud af det demokratiske underskud kræver det at der findes en måde at omsætte den ’kommunikative magt’ som bliver genereret i de deliberative praksisser til ’administrativ magt’. Ved at forøge det institutionelle råderum f.eks. i forbindelse med implementering af procedurer for strategisk miljøvurdering, kan mulighederne for at få indflydelse … Forbedringer af det institutionelle råderum - som for eksempel velovervejet implementering af procedurerne for strategisk miljøvurdering - kan bistå med at inddrage et bredt spektrum af civilsamfundsperspektiver på transportudviklingen. Dette øger muligheden for at ændre dagsordenen og problemdefinitionen som led i at omstridte transportdiskurser introduceres i centraladministrationen. Mens det civile samfunds rolle i de deliberative processer er helt central, anerkendes det at ikke alt hvad der foregår i det civile samfund nødvendigvis leder til mere demokrati eller bedre integration af miljøovervejelser i beslutningsprocesserne. Det bør derfor diskuteres hvordan man behandler synspunkter, som ikke inddrages i den endelige beslutning. Det er en vigtig opgave at følge med i de demokratiske kvaliteter i beslutningsprocesser på transportområdet. Risikoen ved et demokratisk underskud i beslutningerne vedrørende store trafikinfrastrukturbeslutninger er i Sverige og Danmark ikke så meget korruption, men snarere at der kommer en ubalance i formuleringen af trafikpolitikken og i innovationen inden for trafikområdet.
    OriginalsprogEngelsk
    Udgivelses stedRoskilde
    ForlagRoskilde Universitet
    Antal sider185
    StatusUdgivet - 2005

    Citer dette