Aktiviteter pr. år
Abstract
Det er nu 30 år siden, at Luc Boltanski og Laurent Thévenot (B&T) for alvor præsenterede sig på den bredere sociologiske scene med deres fælles værk De la justification (DJ) (1991), som i dag fremstår som en af sociologiens nyklassikere. Analyserammen i DJ har vist sig særdeles sejlivet og har sat ringe i vandet, så også filosoffer, politologer, økonomer, geografer og historikere har taget den op til debat – og ikke mindst brugt den enten i dens oprindelige form eller i teoriudviklende arbejde. Formålet med artiklen er at kortlægge de mest fremtrædende internationale debatter samt se på anvendelsen i en dansk kontekst. Vi fremhæver de særligt interessante udviklingsveje, som kan lede læseren (studerende så vel som forskere) videre ind i et stadigt spirende forskningsfelt. Vi identificerer fire overordnede tilgange til at arbejde med retfærdiggørelsesmodellen: 1) socialteoretiske debatter og udvidelser af selve retfærdiggørelsesmodellen; 2) etnografisk inspirerede studier af menneskers kritik og retfærdiggørelse; 3) diskursive analyser af offentlige debatter og 4) brug af retfærdiggørelsesmodellen i genealogiske analyser. Afslutningsvis opsummerer vi, hvilke analysetilgange og udviklingsveje vi finder særlig interessante, og argumenterer for, hvorfor vi mener, DJ stadig er aktuel i dag – 30 år efter udgivelsen.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Dansk Sociologi |
Vol/bind | 32 |
Udgave nummer | 2 |
Sider (fra-til) | 9-31 |
ISSN | 0905-5908 |
Status | Udgivet - 2021 |
Aktiviteter
- 1 Medlemskab af forskningsnetværk
-
Network for Engagement and Critique (Ekstern organisation)
Hansen, M. P. (Medlem), Sørensen, P. K. (Medlem), Thualagant, N. (Medlem), Frandsen, M. S. (Medlem), Steensen, C. I. S. (Medlem) & Schwarz, B. (Medlem)
2018 → 2022Aktivitet: Medlemsskab › Medlemskab af forskningsnetværk