De grønlandske kvindeorganisationers rolle i den politiske udviklingsproces: set i et postkolonialt perspektiv.

Kirsten Bransholm Pedersen, Najaaraq Paniula

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Resumé

    Mange af de kvinder der tog aktiv del i det kvindeorganisatoriske arbejde, fra Nyordningen i 1950 og frem til Hjemmestyrets indførelse i 1979, sidder i dag på indflydelsesrige poster i Grønland, og har på forskellig måde været med til at præge den politiske og erhvervsmæssige udvikling. I dag synes det kvindeorganisatoriske arbejde at køre med noget lavere profil, og er i høj grad koncentreret omkring bevarelse og videregivelse af de traditionelle kvinde-kvalifikationer i fangerkulturen. Kønsdiskussionen er delvist forstummet, selvom der er en række presserende problemer: Vold mod kvinder, kvinder tjener i gennemsnit 35% mindre end mændene, den sociale og økonomiske ulighed imellem kvinder er voksende, andelen af kvinder i landstingen toppede i 2005, men er faldet ved de to sidste valg. Artikel samler op på de erfaringer og de styrkepositioner, kvinderne historisk har erhvervet sig i det kvinde-organisatoriske arbejde, og kommer, ud fra et køns og postkolonialt perspektiv, med nogle bud på, hvorfor kvindespørgsmålet og kvindeorganisering ikke står så højt på dagsorden længere. I artiklen forfølges en forforståelse af, at der med den danske kolonialisering af Grønland igangsattes en moderniserings - og patriarkaliseringsproces, som gradvist skabte en radikal ny social organisering af samfundet, både på struktur og hverdagslivsniveau, som ikke blot forandrede de sociale relationer imellem kønnene og imellem kvinder (og mænd) indbyrdes, men også fik naturaliseret den vestlige (patriarkalske) kønsdiskurs i en sådan grad, at mulige potentialer i en præ kolonial kønsforståelse blev usynlige i den grønlandske udviklingsproces. Vi konkluderer, at der i det postkoloniale feministiske tankeunivers findes potentialer til igen at italesætte kønsrelationerne i Grønland, og komme med bud på, hvorledes indsigt i de præ -og postkoloniale grønlandske kønskonstruktioner kan bidrage til skabelse af nye fremtidsbilleder
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftDansk Sociologi
    Vol/bind25
    Udgave nummer4
    Sider (fra-til)94-118
    ISSN0905-5908
    StatusUdgivet - dec. 2014

    Emneord

    • Grønland
    • køn
    • kvindeorganisationer
    • postkolonialisme

    Citer dette

    @article{2fe3512276fe470f932bd26057ebfca0,
    title = "De gr{\o}nlandske kvindeorganisationers rolle i den politiske udviklingsproces: set i et postkolonialt perspektiv.",
    abstract = "Mange af de kvinder der tog aktiv del i det kvindeorganisatoriske arbejde, fra Nyordningen i 1950 og frem til Hjemmestyrets indf{\o}relse i 1979, sidder i dag p{\aa} indflydelsesrige poster i Gr{\o}nland, og har p{\aa} forskellig m{\aa}de v{\ae}ret med til at pr{\ae}ge den politiske og erhvervsm{\ae}ssige udvikling. I dag synes det kvindeorganisatoriske arbejde at k{\o}re med noget lavere profil, og er i h{\o}j grad koncentreret omkring bevarelse og videregivelse af de traditionelle kvinde-kvalifikationer i fangerkulturen. K{\o}nsdiskussionen er delvist forstummet, selvom der er en r{\ae}kke presserende problemer: Vold mod kvinder, kvinder tjener i gennemsnit 35{\%} mindre end m{\ae}ndene, den sociale og {\o}konomiske ulighed imellem kvinder er voksende, andelen af kvinder i landstingen toppede i 2005, men er faldet ved de to sidste valg. Artikel samler op p{\aa} de erfaringer og de styrkepositioner, kvinderne historisk har erhvervet sig i det kvinde-organisatoriske arbejde, og kommer, ud fra et k{\o}ns og postkolonialt perspektiv, med nogle bud p{\aa}, hvorfor kvindesp{\o}rgsm{\aa}let og kvindeorganisering ikke st{\aa}r s{\aa} h{\o}jt p{\aa} dagsorden l{\ae}ngere. I artiklen forf{\o}lges en forforst{\aa}else af, at der med den danske kolonialisering af Gr{\o}nland igangsattes en moderniserings - og patriarkaliseringsproces, som gradvist skabte en radikal ny social organisering af samfundet, b{\aa}de p{\aa} struktur og hverdagslivsniveau, som ikke blot forandrede de sociale relationer imellem k{\o}nnene og imellem kvinder (og m{\ae}nd) indbyrdes, men ogs{\aa} fik naturaliseret den vestlige (patriarkalske) k{\o}nsdiskurs i en s{\aa}dan grad, at mulige potentialer i en pr{\ae} kolonial k{\o}nsforst{\aa}else blev usynlige i den gr{\o}nlandske udviklingsproces. Vi konkluderer, at der i det postkoloniale feministiske tankeunivers findes potentialer til igen at itales{\ae}tte k{\o}nsrelationerne i Gr{\o}nland, og komme med bud p{\aa}, hvorledes indsigt i de pr{\ae} -og postkoloniale gr{\o}nlandske k{\o}nskonstruktioner kan bidrage til skabelse af nye fremtidsbilleder",
    keywords = "Gr{\o}nland, k{\o}n, kvindeorganisationer, postkolonialisme",
    author = "Pedersen, {Kirsten Bransholm} and Najaaraq Paniula",
    year = "2014",
    month = "12",
    language = "Dansk",
    volume = "25",
    pages = "94--118",
    journal = "Dansk Sociologi",
    issn = "0905-5908",
    publisher = "Dansk Sociologforening",
    number = "4",

    }

    De grønlandske kvindeorganisationers rolle i den politiske udviklingsproces : set i et postkolonialt perspektiv. / Pedersen, Kirsten Bransholm; Paniula, Najaaraq .

    I: Dansk Sociologi, Bind 25, Nr. 4, 12.2014, s. 94-118.

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    TY - JOUR

    T1 - De grønlandske kvindeorganisationers rolle i den politiske udviklingsproces

    T2 - set i et postkolonialt perspektiv.

    AU - Pedersen, Kirsten Bransholm

    AU - Paniula, Najaaraq

    PY - 2014/12

    Y1 - 2014/12

    N2 - Mange af de kvinder der tog aktiv del i det kvindeorganisatoriske arbejde, fra Nyordningen i 1950 og frem til Hjemmestyrets indførelse i 1979, sidder i dag på indflydelsesrige poster i Grønland, og har på forskellig måde været med til at præge den politiske og erhvervsmæssige udvikling. I dag synes det kvindeorganisatoriske arbejde at køre med noget lavere profil, og er i høj grad koncentreret omkring bevarelse og videregivelse af de traditionelle kvinde-kvalifikationer i fangerkulturen. Kønsdiskussionen er delvist forstummet, selvom der er en række presserende problemer: Vold mod kvinder, kvinder tjener i gennemsnit 35% mindre end mændene, den sociale og økonomiske ulighed imellem kvinder er voksende, andelen af kvinder i landstingen toppede i 2005, men er faldet ved de to sidste valg. Artikel samler op på de erfaringer og de styrkepositioner, kvinderne historisk har erhvervet sig i det kvinde-organisatoriske arbejde, og kommer, ud fra et køns og postkolonialt perspektiv, med nogle bud på, hvorfor kvindespørgsmålet og kvindeorganisering ikke står så højt på dagsorden længere. I artiklen forfølges en forforståelse af, at der med den danske kolonialisering af Grønland igangsattes en moderniserings - og patriarkaliseringsproces, som gradvist skabte en radikal ny social organisering af samfundet, både på struktur og hverdagslivsniveau, som ikke blot forandrede de sociale relationer imellem kønnene og imellem kvinder (og mænd) indbyrdes, men også fik naturaliseret den vestlige (patriarkalske) kønsdiskurs i en sådan grad, at mulige potentialer i en præ kolonial kønsforståelse blev usynlige i den grønlandske udviklingsproces. Vi konkluderer, at der i det postkoloniale feministiske tankeunivers findes potentialer til igen at italesætte kønsrelationerne i Grønland, og komme med bud på, hvorledes indsigt i de præ -og postkoloniale grønlandske kønskonstruktioner kan bidrage til skabelse af nye fremtidsbilleder

    AB - Mange af de kvinder der tog aktiv del i det kvindeorganisatoriske arbejde, fra Nyordningen i 1950 og frem til Hjemmestyrets indførelse i 1979, sidder i dag på indflydelsesrige poster i Grønland, og har på forskellig måde været med til at præge den politiske og erhvervsmæssige udvikling. I dag synes det kvindeorganisatoriske arbejde at køre med noget lavere profil, og er i høj grad koncentreret omkring bevarelse og videregivelse af de traditionelle kvinde-kvalifikationer i fangerkulturen. Kønsdiskussionen er delvist forstummet, selvom der er en række presserende problemer: Vold mod kvinder, kvinder tjener i gennemsnit 35% mindre end mændene, den sociale og økonomiske ulighed imellem kvinder er voksende, andelen af kvinder i landstingen toppede i 2005, men er faldet ved de to sidste valg. Artikel samler op på de erfaringer og de styrkepositioner, kvinderne historisk har erhvervet sig i det kvinde-organisatoriske arbejde, og kommer, ud fra et køns og postkolonialt perspektiv, med nogle bud på, hvorfor kvindespørgsmålet og kvindeorganisering ikke står så højt på dagsorden længere. I artiklen forfølges en forforståelse af, at der med den danske kolonialisering af Grønland igangsattes en moderniserings - og patriarkaliseringsproces, som gradvist skabte en radikal ny social organisering af samfundet, både på struktur og hverdagslivsniveau, som ikke blot forandrede de sociale relationer imellem kønnene og imellem kvinder (og mænd) indbyrdes, men også fik naturaliseret den vestlige (patriarkalske) kønsdiskurs i en sådan grad, at mulige potentialer i en præ kolonial kønsforståelse blev usynlige i den grønlandske udviklingsproces. Vi konkluderer, at der i det postkoloniale feministiske tankeunivers findes potentialer til igen at italesætte kønsrelationerne i Grønland, og komme med bud på, hvorledes indsigt i de præ -og postkoloniale grønlandske kønskonstruktioner kan bidrage til skabelse af nye fremtidsbilleder

    KW - Grønland

    KW - køn

    KW - kvindeorganisationer

    KW - postkolonialisme

    M3 - Tidsskriftartikel

    VL - 25

    SP - 94

    EP - 118

    JO - Dansk Sociologi

    JF - Dansk Sociologi

    SN - 0905-5908

    IS - 4

    ER -