De Forsømte: Skitse til en socialvidenskabelig analyse om relationerne mellem produktionen af forsømte boligområder, de sociale kampe om det boligsociale integrationsarbejde og den boligsociale integration

 Over de sidste 30-40 år har udviklingen af to nært sammenhængende trends sat afgørende aftryk på vores samfund. Den første trend er afkoblingen mellem den økonomiske vækst og øget lighed. Bl.a. på denne baggrund har de fleste vestlige samfund siden slutningen af halvfjerdserne og begyndelsen af firserne har været vidner til genkomsten af multifaceteret ulighed og udkrystalliseringen af nye former for marginalisering – socialt, økonomisk, kulturelt – Danmark er ingen undtagelse i denne sammenhæng. Samtidig har denne multifaceterede ulighed været koblet med nye former for marginalisering der har givet sig udtryk i en etnisk såvel som en rummelig segregering af byen. Ikke bare i København og ’de store byer’ men over alt i landet fra Sønderborg til Aalborg, fra Esbjerg til Svendborg, fra Næstved til Helsingør. Denne segregering opfattes og fremhæves som en af de væsentligste drivkræfter bag en række selvforstærkende negative processer, der i yderste instans giver sig udtryk i social uro og afkoblingen af hele boligområder, hvilket ofte sammenfattes som sikre tegn på ghettoisering. Den anden trend er fremkomsten og udbredelsen af en xenofobisk ideologi relateret til den ’permanente’ arbejdsløshed blandt store dele af samfundets svageste generelt og de etniske minoriteter i særdeleshed og deres overgang fra midlertidig arbejdskraftreserve til permanent befolkningsgruppe (Castles 1984:190ff, Wacquant 2007:163).

 

Denne avancerede marginalisering, (Wacquant 1996, 2007), er langtfra en entydig kategori, hverken i et konkret empirisk- eller i et bredere europæisk komparativt perspektiv. Men den avancerede marginalisering kan karakteriseres med flere strukturelle forudsætninger og forandringer, der kan have forskellige empiriske udtryk afhængigt af den konkrete kontekst, men som alligevel kan sammenfattes under nogle brede samfundsmæssige forandringer. Den post-fordistiske reorganisering af produktionsformen fra industri- til servicebaseret produktion, der bl.a. er kendetegnet ved fremkomsten og udbredelsen af en ny kategori af tidsbegrænsede lavkvalifikations- og lavtlønsjobs. Et andet udtryk er, som nævnt, akkumulationen af overlappende eller multifaciterede problemer i mange husholdninger i bunden af det sociale hierarki der igen ofte er koncentrerede i specifikke boligområder. En akkumulation, i dobbeltforstand, der har medvirket til en erodering af det kulturelle og sociale liv i disse områder, i form af en svækkelse af de sociale netværker men også i form af øgede konfrontationer og i form af en udvaskning af de mellemmenneskelige relationer og normer. Et tredje karakteristika ved den avancerede marginalisering er de vanskeligheder, offentlige indsatser og programmer har haft med at afhjælpe disse problemer for slet ikke at nævne disse foranstaltningers manglende evne til at adressere betingelserne for problemers årsager og vedholdenhed.

 

Det vil sige i sin danske variant er den avancerede marginalisering tilsyneladende, trods øget offentlig opmærksomhed og foretagsomhed alligevel kendetegnet ved en kontinuerlig koncentration af mennesker fra bunden af samfundet i specifikke dele af den almennyttige sektor. Hvad mere er, de fleste af disse boligområder har været kendt som først højrente siden samspils- og problemramte siden halvfjerdserne. Eller formuleret helt kort hvorledes går det til at vi i Danmark siden halvfjerdserne, økonomisk vækst til trods, har kendt til at der findes specifikke boligområder hvis primære kendetegn har været akkumulationen af socialt svage? Det er helt kort hvad der har været den centrale motivations motor for denne afhandling. Vigtigheden af denne problemstilling understreges af det faktum, at boligmarkedet, er en af de væsentligste mekanismer til fordelingen af kollektive goder og privilegier. Med andre ord har adgangen til boligmarkedet, og særlig de privilegerede del-markeder af dette, enorm betydning for den enkelte særlig økonomisk, men i høj grad også socialt og symbolsk.

 

Det, der således står i centrum, for denne afhandling er ikke produktionen af steder, men reproduktionen af sociale forskelle gennem et en række sammensatte sammenhænge mellem det symbolske, det sociale og det fysiske rum. Det er således ambitionen for afhandlingen at skitsere en socialvidenskabelig forklaringsmodel, der kan håndgribeliggøre(r) denne reproduktion af forskelle ved at kaste sig ud i en undersøgelse af relationer mellem, hvorledes de forsømte boligområder anskues, hvorledes forskellige sociale gruppers position i det sociale rum indskrives i det fysiske rum og hvorledes det konkrete boligsociale integrationsarbejde er organiseret og udføres inden for det jeg har valgt at kalde feltet for det boligsociale integrationsarbejde. Dette vil jeg i afhandlingen forsøge med udgangspunkt den praktisk-teoretiske tradition, der har rod i forskningsmiljøet omkring den franske sociolog Pierre Bourdieu. Konkret tager afhandlingen således afsæt i et konstruktionen af et problemfelt og tre historisk konkrete nedslag der afsluttes med en sammenfatning. Konkret er afhandlingen således inddelt i tre dele.

 

Del I. Konstruktionen af et videnskabeligt forskningsobjekt

Del I er den praktiske afløsning af et metode skråstreg videnskabsteori kapitel – heri anskueliggøres gennem en konkret historisk analyse hvorledes forfatteren anskuer forholdet mellem erkendelse, viden, videnskab og praksis mv. Samtidig er der tale om en konkret måde at indplacere afhandlingen i et konkret videnskabeligt forskningsfelt i relation til en række andre positioner og herved demonstrere forfatterens ”overblik” over den samtidige forskning (og dermed legitimere egen forskning og erkendelsesmæssige bidrag) på en for det specifikke felt legitim måde. Sidst men ikke mindst anvendes den indsamlede viden, til at udforme et konkret problemfelt på baggrund af den kumulative erfaring i det konkrete forskningsfelt og kritikken af denne.

 

Del II. Tre historiske konkrete nedslag

Første nedslag: Forsømte boligområder og feltet for det boligsociale integrationsarbejde 

Med udgangspunkt i Bourdieus diskussioner om ’steds effekter’ argumenteres der for at der til de to rum Bourdieu konstruer i Distinction kan der tilføjes et tredje rum – det fysiske rum. Dette fysiske rum er homologt i forhold til hhv. det symbolske rum og det sociale rum på samme måde som disse to rum er homologe i forhold til hinanden. Er en konkret analyse af relationerne mellem det symbolske rum, det sociale rum og det fysiske rum med udgangspunkt i 35 forsømte boligområder.

 

Andet nedslag: Beboernes sociale differentieringer i de forsømte boligområder

 Med udgangspunkt i Bourdieus model om de væsentligste differentieringsprincipper i det sociale rum (hhv. mængden og kombinationerne af kapital) forsøges det at anskueliggøre, hvorledes det afgrænsede sociale rum beboerne i de forsømte boligområder udgør, er differentieret på samme måde. Med udgangspunkt i første nedslag og Wacquants komparative analyser af forskellene mellem amerikanske ghettoer og franske tidligere arbejderkvarterer (Wacquant 2008a) bruges til at skitsere, hvorledes der ikke er belæg for at fastholde den udbredte tendens til at betegne de forsømte boligområder som hhv. ghettoer eller parallelsamfund. Herved åbnes der op for en analyse der tager højde for de ”objektive” forskelle, samtidig med at disse forskelle – eller med andre ord den sociale fragmentering af de forsømte boligområder – kan betegnes som produktet af den historiske konkrete udvikling af et dualiseret boligmarked.

 

Tredje nedslag: De modstridende positioner indenfor det boligsociale integrationsarbejde Netop med udgangspunkt i Wacquant (2007) og Bourdieu (et.al. 1999) er det nødvendigt at anskue indsatserne som en del af områderne. Der er netop ikke tale om statens tilbagetrækning fra de forsømte boligområder som den amerikanske dystopi foreskriver (Wacquant 2008a). For det første er der siden halvfjerdsernes trojka-lån og firsernes sum-midler og særbevillinger til miljø-forbedringsprojekter foretaget stadig større investeringer i de forsømte boligområder. Det er sket gennem formaliseringen af byudvalgsmidlerne til de større kvarterløft mv. og senere igen gennem institutionaliseringen af helhedsplanerne som betingelse for modtagelse af midler. Samtidig er der sket et skifte i måderne det boligsociale integrationsarbejde anskues på, og måderne det er organiseret på, og dermed i betingelserne for at udføre boligsocialt integrationsarbejde. Således er den fremherskende ideologi indenfor reguleringen af de udførende offentlige aktiviteter medvirkende til at der sker en stadig mere detailorienteret differentiering af styringsmåderne bl.a. gennem intensiveringen af monitoreringen og evalueringen af både beboerne og gennem individualiseringen af det boligsociale integrationsarbejde. lader virksomhedernes krav til arbejdskraft være styrende og som har vundet frem, også selv om det i realiteten betyder, at markarbejdernes egen indflydelse på deres arbejde bliver mindre. Samtidig er dette også en vigtig pointe i forhold til at bryde den område begrænsende substantialisme der hersker indenfor den dominerende neighbourhood effect forskning – mao. den arbitrerer kartografiske afgrænsning på den ene side og på den anden side den arbitrerer afgrænsning til kun at inddrage ’beboerne’ i analyserne. Herved løsrives både beboere og områder fra hele den sociale og historiske kontekst, som de er en del af, og som er nødvendig for at kunne forklare hhv. de konkrete problemer, der gør sig gældende i områderne og reproduktionen af disse områders sociale position. Endelig er det vigtigt at anskueliggøre relationen mellem netop indsatserne og reproduktionen, således at det bliver muligt at vise hvorledes indsatserne på den ene side har spillet en væsentlig rolle mao. hvorledes de har gjort en forskel men at det er en relativ forskel i det indsatserne på område og individ niveau ikke modsvarer samspillet mellem de objektive strukturer på ’samfundsniveau’ og koncentrationen af forsømte i de forsømte boligområder.

 

Del III. De Forsømte

Sagens kerne er således ikke, hvorvidt neighbourhood effects har teoretisk eller empirisk prioritet i forhold til forudsætningerne for hverdagslivet i de forsømte boligområder, men derimod, hvorledes forudsætningerne for hverdagslivet og dermed neighbourhood effekterne er produktet af modsætningsfyldte og konfliktfyldte politiske processer. Med andre ord neighbourhood effekter er noget, der skal forstås som resultatet, indskrevet direkte i det fysiske rum, det sociale rum og det symbolske rum, af historisk konkrete kampe mellem modstridende positioner om definitionerne, fordelingen og tilegnelsen af forskellige offentlige goder, og dermed er neighbourhood effects i langt højere grad effekterne af de konkrete styrkepositioner mellem de forskellige positioner i magtfeltet og i feltet for det boligsociale integrationsarbejde end af en simpel akkumulationseffekt af koncentrationen af forsømte beboere i specifikke forsømte boligområder.

 

Det er også denne forståelse, der ligger bag mit valg af titlen på afhandlingen. For det første er begrebet et brud med de commonsense begreber, der florerer. For det andet understreger begrebet, at der ikke er tale om et naturligt forekommende fænomen. De forsømte boligområder er ikke udsatte: Maarup kirke er udsat, for vinden og for havet. De forsømte boligområder er ikke samspilsramte, hvilket vil sige, der er ikke tale om ulyksalige tilfældigheder, og de forsømte boligområder er ikke ghettoer, højest anti-ghettoer som Wacquant påpeger (2008a), men dette siger i højere grad noget om nogle konstituerende faktorer. At betegne de forsømte boligområder som forsømte, understreger en realistisk optik på en række meget konkrete problematikker og understreger, at med forsømt er der tale om forsømmelse og dermed om menneskelig handlen (i den forstand at de forsømte områder er et fysisk, socialt og symbolsk udtryk for styrkeforholdet mellem forskellige modstridende positioner – hvilket ikke er det samme som en konspirations teori), hvilket vil sige, der er tale om politiske prioriteringer og dermed om historisk konkrete forhold, der kunne have været anderledes, og som følge heraf er de også mulige at forandre. I forhold til begreber som udsat og samspilsramt er der hermed noget helt grundlæggende positivt i det forhold, at områderne og beboerne er forsømte.