Danskernes brug af nyhedsmedier 2018

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

Resumé

Hvis der er ét begreb, der i 2018 er blevet slået fast med syvtommersøm i den offentlige debat verden over, så er det ’fake news’! Bekymringen over fænomenet er vokset eksplosivt, samtidig med at det er blevet mere og mere uklart, hvad ’fake news’ egentlig dækker over. I dette års analyse af brugen af nyhedsmedier sætter Reuters Institute Digital News Report, og også denne specialrapport om Danmark, analytisk fokus på ’fake news’ og kaster lys over borgernes opfattelse af fænomenet på en måde, så vi får nuancerne i det komplekse begreb med.
Et andet emne, der er blevet diskuteret næsten lige så bredt, er spørgsmålet om tiltagende politisk polarisering, både i samfundet generelt (især i lande som USA, Storbritannien og Østeuropa) og i brugen af nyhedsmedier. Årets rapport tager også pulsen på dette emne, og finder, at mens der er noget om snakken fx i USA, så er den danske situation noget anderledes.
Ud over disse særlige fokuspunkter indeholder både den internationale Reutersrapport og denne danske rapport de samme analyser som de foregående år, hvor vi år for år monitorerer udviklingen i borgernes brug af nyhedsmedier.
Som tidligere år er Danskernes brug af nyhedsmedier 2018 opbygget på den måde, at første del rapporterer om og opdaterer de vigtigste nøgletal for udviklingen i danskernes brug af forskellige nyhedsplatforme, danskernes loyalitet over for konkrete nyhedsbrands, forskellige nyhedsmediers rækkevidde på traditionelle og digitale platforme, vilje til at betale for nyheder, mm.
I rapportens anden del kigger vi på en række udvalgte emner, der har været gjort til genstand for en mere dybtgående analyse i 2018: Tillid til forskellige typer af nyhedsmedier og nyhedsbrands, tillid i forhold til politisk standpunkt, relationen mellem bekymring for fake news og egne oplevelser af fake news, og danskernes viden om, hvordan nyheder bliver lavet (nyheds-literacy).
Hvis der er ét begreb, der i 2018 er blevet slået fast med syvtommersøm i den offentlige debat verden over, så er det ’fake news’! Bekymringen over fænomenet er vokset eksplosivt, samtidig med at det er blevet mere og mere uklart, hvad ’fake news’ egentlig dækker over. I dette års analyse af brugen af nyhedsmedier sætter Reuters Institute Digital News Report, og også denne specialrapport om Danmark, analytisk fokus på ’fake news’ og kaster lys over borgernes opfattelse af fænomenet på en måde, så vi får nuancerne i det komplekse begreb med.
Et andet emne, der er blevet diskuteret næsten lige så bredt, er spørgsmålet om tiltagende politisk polarisering, både i samfundet generelt (især i lande som USA, Storbritannien og Østeuropa) og i brugen af nyhedsmedier. Årets rapport tager også pulsen på dette emne, og finder, at mens der er noget om snakken fx i USA, så er den danske situation noget anderledes.
Ud over disse særlige fokuspunkter indeholder både den internationale Reutersrapport og denne danske rapport de samme analyser som de foregående år, hvor vi år for år monitorerer udviklingen i borgernes brug af nyhedsmedier.
Som tidligere år er Danskernes brug af nyhedsmedier 2018 opbygget på den måde, at første del rapporterer om og opdaterer de vigtigste nøgletal for udviklingen i danskernes brug af forskellige nyhedsplatforme, danskernes loyalitet over for konkrete nyhedsbrands, forskellige nyhedsmediers rækkevidde på traditionelle og digitale platforme, vilje til at betale for nyheder, mm.
I rapportens anden del kigger vi på en række udvalgte emner, der har været gjort til genstand for en mere dybtgående analyse i 2018: Tillid til forskellige typer af nyhedsmedier og nyhedsbrands, tillid i forhold til politisk standpunkt, relationen mellem bekymring for fake news og egne oplevelser af fake news, og danskernes viden om, hvordan nyheder bliver lavet (nyheds-literacy).
SprogDansk
Udgivelses stedDanmark
ForlagCenter for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet
Udgave1.
Antal sider52
ISBN (Trykt)978-87-995360-3-0
DOI
StatusUdgivet - 2018

Citer dette

Schrøder, K. C., Blach-Ørsten, M., & Eberholst, M. K. (2018). Danskernes brug af nyhedsmedier 2018. (1. udg.) Danmark: Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet. DOI: 10.5281/zenodo.1285599
Schrøder, Kim Christian ; Blach-Ørsten, Mark ; Eberholst, Mads Kæmsgaard. / Danskernes brug af nyhedsmedier 2018. 1. udg. Danmark : Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet, 2018. 52 s.
@book{d76e9954d03e464eae29b7a7d51fda80,
title = "Danskernes brug af nyhedsmedier 2018",
abstract = "Hvis der er ét begreb, der i 2018 er blevet slået fast med syvtommers{\o}m i den offentlige debat verden over, så er det ’fake news’! Bekymringen over f{\ae}nomenet er vokset eksplosivt, samtidig med at det er blevet mere og mere uklart, hvad ’fake news’ egentlig d{\ae}kker over. I dette års analyse af brugen af nyhedsmedier s{\ae}tter Reuters Institute Digital News Report, og også denne specialrapport om Danmark, analytisk fokus på ’fake news’ og kaster lys over borgernes opfattelse af f{\ae}nomenet på en måde, så vi får nuancerne i det komplekse begreb med.Et andet emne, der er blevet diskuteret n{\ae}sten lige så bredt, er sp{\o}rgsmålet om tiltagende politisk polarisering, både i samfundet generelt (is{\ae}r i lande som USA, Storbritannien og {\O}steuropa) og i brugen af nyhedsmedier. Årets rapport tager også pulsen på dette emne, og finder, at mens der er noget om snakken fx i USA, så er den danske situation noget anderledes.Ud over disse s{\ae}rlige fokuspunkter indeholder både den internationale Reutersrapport og denne danske rapport de samme analyser som de foregående år, hvor vi år for år monitorerer udviklingen i borgernes brug af nyhedsmedier.Som tidligere år er Danskernes brug af nyhedsmedier 2018 opbygget på den måde, at f{\o}rste del rapporterer om og opdaterer de vigtigste n{\o}gletal for udviklingen i danskernes brug af forskellige nyhedsplatforme, danskernes loyalitet over for konkrete nyhedsbrands, forskellige nyhedsmediers r{\ae}kkevidde på traditionelle og digitale platforme, vilje til at betale for nyheder, mm.I rapportens anden del kigger vi på en r{\ae}kke udvalgte emner, der har v{\ae}ret gjort til genstand for en mere dybtgående analyse i 2018: Tillid til forskellige typer af nyhedsmedier og nyhedsbrands, tillid i forhold til politisk standpunkt, relationen mellem bekymring for fake news og egne oplevelser af fake news, og danskernes viden om, hvordan nyheder bliver lavet (nyheds-literacy).",
author = "Schr{\o}der, {Kim Christian} and Mark Blach-{\O}rsten and Eberholst, {Mads K{\ae}msgaard}",
year = "2018",
doi = "10.5281/zenodo.1285599",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-995360-3-0",
publisher = "Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet",
edition = "1.",

}

Schrøder, KC, Blach-Ørsten, M & Eberholst, MK 2018, Danskernes brug af nyhedsmedier 2018. 1. udg, Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet, Danmark. DOI: 10.5281/zenodo.1285599

Danskernes brug af nyhedsmedier 2018. / Schrøder, Kim Christian; Blach-Ørsten, Mark; Eberholst, Mads Kæmsgaard.

1. udg. Danmark : Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet, 2018. 52 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

TY - RPRT

T1 - Danskernes brug af nyhedsmedier 2018

AU - Schrøder,Kim Christian

AU - Blach-Ørsten,Mark

AU - Eberholst,Mads Kæmsgaard

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - Hvis der er ét begreb, der i 2018 er blevet slået fast med syvtommersøm i den offentlige debat verden over, så er det ’fake news’! Bekymringen over fænomenet er vokset eksplosivt, samtidig med at det er blevet mere og mere uklart, hvad ’fake news’ egentlig dækker over. I dette års analyse af brugen af nyhedsmedier sætter Reuters Institute Digital News Report, og også denne specialrapport om Danmark, analytisk fokus på ’fake news’ og kaster lys over borgernes opfattelse af fænomenet på en måde, så vi får nuancerne i det komplekse begreb med.Et andet emne, der er blevet diskuteret næsten lige så bredt, er spørgsmålet om tiltagende politisk polarisering, både i samfundet generelt (især i lande som USA, Storbritannien og Østeuropa) og i brugen af nyhedsmedier. Årets rapport tager også pulsen på dette emne, og finder, at mens der er noget om snakken fx i USA, så er den danske situation noget anderledes.Ud over disse særlige fokuspunkter indeholder både den internationale Reutersrapport og denne danske rapport de samme analyser som de foregående år, hvor vi år for år monitorerer udviklingen i borgernes brug af nyhedsmedier.Som tidligere år er Danskernes brug af nyhedsmedier 2018 opbygget på den måde, at første del rapporterer om og opdaterer de vigtigste nøgletal for udviklingen i danskernes brug af forskellige nyhedsplatforme, danskernes loyalitet over for konkrete nyhedsbrands, forskellige nyhedsmediers rækkevidde på traditionelle og digitale platforme, vilje til at betale for nyheder, mm.I rapportens anden del kigger vi på en række udvalgte emner, der har været gjort til genstand for en mere dybtgående analyse i 2018: Tillid til forskellige typer af nyhedsmedier og nyhedsbrands, tillid i forhold til politisk standpunkt, relationen mellem bekymring for fake news og egne oplevelser af fake news, og danskernes viden om, hvordan nyheder bliver lavet (nyheds-literacy).

AB - Hvis der er ét begreb, der i 2018 er blevet slået fast med syvtommersøm i den offentlige debat verden over, så er det ’fake news’! Bekymringen over fænomenet er vokset eksplosivt, samtidig med at det er blevet mere og mere uklart, hvad ’fake news’ egentlig dækker over. I dette års analyse af brugen af nyhedsmedier sætter Reuters Institute Digital News Report, og også denne specialrapport om Danmark, analytisk fokus på ’fake news’ og kaster lys over borgernes opfattelse af fænomenet på en måde, så vi får nuancerne i det komplekse begreb med.Et andet emne, der er blevet diskuteret næsten lige så bredt, er spørgsmålet om tiltagende politisk polarisering, både i samfundet generelt (især i lande som USA, Storbritannien og Østeuropa) og i brugen af nyhedsmedier. Årets rapport tager også pulsen på dette emne, og finder, at mens der er noget om snakken fx i USA, så er den danske situation noget anderledes.Ud over disse særlige fokuspunkter indeholder både den internationale Reutersrapport og denne danske rapport de samme analyser som de foregående år, hvor vi år for år monitorerer udviklingen i borgernes brug af nyhedsmedier.Som tidligere år er Danskernes brug af nyhedsmedier 2018 opbygget på den måde, at første del rapporterer om og opdaterer de vigtigste nøgletal for udviklingen i danskernes brug af forskellige nyhedsplatforme, danskernes loyalitet over for konkrete nyhedsbrands, forskellige nyhedsmediers rækkevidde på traditionelle og digitale platforme, vilje til at betale for nyheder, mm.I rapportens anden del kigger vi på en række udvalgte emner, der har været gjort til genstand for en mere dybtgående analyse i 2018: Tillid til forskellige typer af nyhedsmedier og nyhedsbrands, tillid i forhold til politisk standpunkt, relationen mellem bekymring for fake news og egne oplevelser af fake news, og danskernes viden om, hvordan nyheder bliver lavet (nyheds-literacy).

U2 - 10.5281/zenodo.1285599

DO - 10.5281/zenodo.1285599

M3 - Rapport

SN - 978-87-995360-3-0

BT - Danskernes brug af nyhedsmedier 2018

PB - Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet

CY - Danmark

ER -

Schrøder KC, Blach-Ørsten M, Eberholst MK. Danskernes brug af nyhedsmedier 2018. 1. udg. Danmark: Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet, 2018. 52 s. Tilgængelig fra, DOI: 10.5281/zenodo.1285599