Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende

Casper Feilberg

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

    Abstract

    Afhandlingen er en empirisk undersøgelse af psykologistuderendes tilegnelse af en psykologisk og videnskabelig habitus ved psykologistudierne på Roskilde Universitet og Aalborg Universitet. Teoretisk bygger afhandlingen på den eksistentielle fænomenologi (Merleau-Ponty), samt perspektiver fra psykoanalysen (Bion) og kritisk teori (Habermas, Negt). Der peges på, at studerende i psykologi står over for en dobbelt udfordring. De skal både have en sans for de praktiske fænomener ’bag’ teorien og metoden ved at trække på egen livsverden, OG de skal lære at undersøge sagen via relevant teori, empiri og metode på en analytisk og selvrefleksiv måde for at forstå dem bedre og for at kunne intervenere i feltet.
    Afhandlingen er et bidrag til debatten omkring, hvad målet med en universitetsuddannelse mere generelt skal forstås som. Der argumenteres for, at en universitetsuddannelses kvalitet må forstås ud fra, i hvilken grad den er i stand til at understøtte de studerendes tilegnelse af en faglig habitus. Habitusbegrebet fremhæves her som en måde at forstå den færdige kandidats opbyggede beredskab til at percipere, tænke og handle på bestemte vanemæssige måder. Med dannelsesbegrebet bliver det muligt at tematisere de processer og udviklingsforløb, som er forbundet med at inkorporere en professions habitus i sin egen habitus på en selvstændig måde. Disse dannelsesprocesser er imidlertid både vanskelige og sårbare, og både studerende, undervisere og studieledelsen kan derfor drage nytte af den præsenterede viden, således at processerne kan understøttes og udvikling fremmes.
    OriginalsprogDansk
    ForlagRoskilde Universitet
    Antal sider574
    ISBN (Trykt)978-87-91387-75-3
    StatusUdgivet - 2014

    Citer dette