Coping with Distances: Producing Nordic Atlantic Societies

Coping with distances - Producing Nordic Atlantic Societies

Mennesker håndterer afstande og producerer derved samfund. Dette er det grundlæggende synspunkt i en afhandling, hvor samfund ikke tages for givet. Samfund er tværtimod noget som hele tiden må produceres, genproduceres og forandres, og det sker gennem håndteringen af afstande, som både er fysiske, sociale og kulturelle. Overfor fremherskende diskussioner, hvor samfund og mobilitet gøres til hinandens modsætninger, stilles den opfattelse at samfund skabes gennem mobile praksisser. Afhandlingen ønsker således at forstå, hvordan samfund bliver til 'nedefra' gennem menneskers forbindelser med hinanden og med materielle omgivelser og ting.

Afhandlingen handler om de nordisk atlantiske samfund, Nord-Norge, Færøerne, Island og Grønland, i både fortid og nutid. Selvom disse områder ofte fremstår som marginale og perifere, peger afhandlingen på, hvordan der her er skabt overraskende moderne og rige samfund i løbet af det 20. århundrede. Dette er sket igennem mangfoldige former for innovation, netværk og dannelse af identitet, igennem en kompleks historisk proces, hvor mobilitet og økonomiske, politiske og kulturelle forbindelser har været afgørende.

Afhandlingen tages sit afsæt i en teoretisk diskussion af begreberne samfund, håndtering (coping på engelsk), social kapital, territorialitet, mobilitet, bonding (stærke identitetsbærende bånd) og bridging (svage, brobyggende forbindelser). Der gås på tværs af vante skel mellem kultur, økonomi, sociale forhold, politik og materialitet. Sammen med en baggrund i den moderne samfundsgeografi, hentes i kap. 2 vigtig inspiration fra socialantropologen Fredrik Barth, den økonomiske antropolog Karl Polanyi og idehistorikeren Michel Foucault.

Samtidig tages der i kap. 3 afsæt i den historiske tilblivelse af de nordisk atlantiske samfund tilbage fra vikingetiden over kolonitiden og de nationale projekter og med særlig vægt på den nyere historie. Der gives et rids af de lange linier i Nord-Norges, Færøernes, Islands og Grønlands historie, men det diskuteres også hvordan formidling af historien bruges til at overvinde afstande i tid ved at begrunde, beskrive og give mening til disse samfund.

Betydningen af transport og kommunikation for den samfundsmæssige udvikling undersøges nærmere i det første af tre kapitler med fokus på mobilitet. Eksemplerne spænder fra sejladsens, flytrafikkens, automobilitetens og sidst ikke mindst Internettets udvikling i det nordisk atlantiske område. Disse eksempler diskuteres med begreber om materialitetens rolle i samfundsudviklingen og betydning af forbindelser versus isolation.

Analyserne af mobile praksisser, både historisk og lokalt, videreføres i kap. 5 om fiskeriet og i kap. 6 om turismen. Fiskerisamfund er mobile samfund med en lang historie, og fiskeriet udgør samtidig et meget væsentligt og omdiskuteret hovederhverv i Nord-Norge, Færøerne, Island og Grønland. Turismen har endnu ikke helt vundet den samme anerkendelse og anses endda under tiden som en trussel mod samfundsbygningen. Men kap. 6 viser de mange måder hvori gennem turismen bidrager til samfundsbygningen, og det er en historie som indledes med en grundig diskussion af opdagelsesrejsernes grundlæggende betydning, også kulturelt. Begge disse kapitler tilføjer coping tilgangen flere analytiske vinkler spændende fra aktør-netværks teori til postkolonialisme.

Overfor de mange net(værk) og strømme, som er analyseret i de 'mobile kapitler', stiller de sidste tre kapitler en analyse af den mere territorielt orienterede samfundsbygning. I kap. 7 analyseres kommunernes grundlæggende 'nedefra' betydning som de nordiske atlantiske samfunds grundsten. Kommunerne er fundamentale, fordi de formår at kombinere den kommunale organisation med et territorielt ansvar for befolkningens velfærd og denne befolknings tilknytning til bestemte steder. Den territorielle samfundsbygning analyseres videre i kap. 8 om 'Nordismens ambivalenser', som både analyserer det nordiske projekt og de nationale projekter, idet der påvises en forbindelse mellem protestantismen og udformningen af samfundets territorielle definition. Dette indebærer en analyse af den norske, islandske, færøske og grønlandske nationalisme, som på vidt forskellige historiske tidspunkter har været projekter om frigørelse fra det danske overherredømme, men hvor der samtidig kan findes en tilbøjelighed til at disse projekter trækker en kolonial arv fra dansk nationalisme med sig.

Afhandlingens sidste kapitel foretager en analyse af forskellige trans-nationale projekter i det nordisk atlantiske område, og hvordan de bruger diskurser om 'bæredygtig udvikling' som et led i bestræbelserne på at bygge samarbejdsprojekter, der overskrider national-staternes grænser, herunder især Barents Euro-Arctic Region og Nordisk Atlantsamarbejde. Kapitlet afsluttes med en kort konklusion på den samlede afhandling.

Gennem hele afhandlingen går en diskussion af forholdet mellem territorialitet og mobilitet - og af forholdet mellem bridging og bonding. Men hvor samfundsvidenskaberne har været låst fast i en modstilling mellem 'territorial bonding' i form af lokalsamfund (Gemeinschaft fra Tönnies) og 'mobile bridging' relationer i det arbejdsdelte storsamfund (Gesellschaft), foreslår denne afhandling i stedet at sætte fokus på 'mobil bonding' og 'territorial bridging'. Ved mobil bonding forstås de nære identitetsbærende fællesskaber og relationer som i stigende omfang praktiseres over afstande og ved hjælp af mobile praksisser, mens territorial bridging betegner de samfundsbyggende projekter, som forsøger at bruge territorialitet til at overkomme og anerkende forskellige identiteter i en mere åben samfundskonstruktion.

Afhandlingen har sin baggrund i den nyere samfundsgeografi, men er et tværvidenskabeligt arbejde, som også trækker på især sociologi, historie, antropologi og international politik. På det videnskabsteoretiske plan forfægtes en position som betegnes 'materialistisk konstruktivisme', hvor der særlig sættes fokus på samfundets materialitet og på hvordan samfund praktiseres. Afhandlingen igennem kombineres teori udvikling med nutidige empiriske analyser og eksempler, hvortil komme en omfattende ikke mindst historisk sekundær litteratur. Eksemplerne og analyserne har deres baggrund i forfatterens eget feltarbejde, men også de mange studier som er gennemført i forbindelse med det internationale UNESCO Circumpolar Coping Processes Project, som forfatteren koordinerede i samarbejde med kolleger ved Universitetet i Tromsø (uit.no/ccpp). Afhandlingen er således også et bidrag til projektet Globalization from Below (uit.no/gfb).