Originalsprog | Engelsk |

Publikationsdato | 2021 |
Status | Udgivet - 2021 |
Begivenhed | Dansk Universitetspædagogisk Netværk Konference 2021: Nærhed og Nysgerrighed - Varighed: 7 okt. 2021 → 8 okt. 2021 https://dun-net.dk/aktiviteter/2021/dun-konferencen-2021-naerhed-og-nysgerrighed/ |
Konference
Konference | Dansk Universitetspædagogisk Netværk Konference 2021 |

Periode | 07/10/2021 → 08/10/2021 |
Andet | Nærhed og Nysgerrighed
Forholdet mellem digitale og analoge undervisningsformer

På bagkanten af en pandemisk præget hverdag kan vi konstatere, at vi har lært en masse. Organisationer er blevet omstillingsagile, menneskers realkompetencer inden for digitale løsninger er øget markant, og i en periode gik vi fra at være Campus-universiteter til Online-universiteter. Alt imens den verden, som vi kendte, stormede fremad ind i ukendte territorier, blev der også plads til at bemærke vigtigheden af det, som vi kunne kalde de blødere værdier. Helt elementære betingelser for god undervisning, nemlig nærhed og nysgerrighed, er udfordret.

I en undervisningsverden, hvor kridt på tøjet og duften af kaffe var en vant del af hverdagen, blev rutinerne brudt af lyset fra computeren og oplevelsen af at se sig selv på video. Dette rutinebrud opfattes af nogle som et kærkomment opgør med klassiske undervisningsmetoder, mens andre blot ønsker den vante undervisningspraksis tilbage. Uafhængigt af hvor vi befinder os på dette kontinuum, skal vi forholde os til, hvad vi finder vigtigt, essentielt eller uvæsentligt i en undervisningssituation. Ydermere, når undervisningen bevæger sig mellem det analoge og det digitale, kan det have en betydning for de studerendes nærhed og nysgerrighed i forhold til det faglige stof, deres fælles studiemiljø og deres individuelle læring. Spørgsmålet er: hvordan præger rutinebruddet vores pædagogiske rammesætning af den analoge og den digitale undervisning her og nu og fremadrettet?

Undervisning er dét undervisere og studerende er sammen om, men i det forgangne år har samværet i højere grad end før været medieret af digitale platforme, som på forskellig vis har udfordret nærheden mellem undervisere og studerende. Nærvær i form af fysisk tilstedeværelse i samme rum er byttet ud med et nærbillede på Zoom. Betyder fraværet af fysisk nærhed, at vi mister den mentale og sociale nærhed? Har nærhed en betydning for undervisernes motivation, engagement og professionelle identitet? Og hvad betyder det for dig?

DUNK 2021 vil udforske, hvad der sker med nærhed og nysgerrighed, når digitale og analoge undervisningsformer bytter plads. Vi glæder os til at høre, hvordan du oplever det. |
Internetadresse |