Communication on climate, energy, natural gas and forests as a problem for energy planning

Dansk energiplanlægning har siden sin begyndelse i slut-70erne været politisk omtvistet med sproglige kommunikationsproblemer om alternativerne (naturgas, atomkraft) som følge. Men det lykkedes med varige resultater i 1990erne at få førhen alternative scenarier ophøjet til lov. Internationalt har der været ligeså alvorlige kommunikationsproblemer omkring energipolitikken, hvor USA i begyndelsen af 90erne valgte ikke at udmønte forslag til en økologisk omstilling, men gik i krig for at sikre billige olieforsyninger uden internalisering af de negative eksterne omkostninger, som strategien forvolder. Dette betød også at klimaproblemerne er blevet underkendt i deres betydning. Hver gang progressive bevægelser kom frem med deres budskab, fulgte der en ny bølge af miljøskeptiske publikationer. Energipolitiske alternativer bliver derfor også misforstået, således at det ud fra falske klimapolitiske præmisser (f.eks. omkring CO2-neutralitet) kan ske at et skift f.eks. fra naturgas til træfyring kan tolkes som en løsning af klimaproblemer, hvor det i virkeligheden forværrer dem. Ikke mindst fordi skovene p.g.a. vedvarende høje emissioner af CO2 og stigende globale temperaturer hurtigere end ellers vil holde op med at være CO2-sinks.