Borgerstøtte. Et alternativt program og praktik i psykiatrien

Bidragets oversatte titel: Borgerstøtte. Et alternativt program og praktik i psykiatrien

Birgitte Hansson

    Publikation: KonferencebidragKonferenceabstrakt til konferenceForskningpeer review

    Resumé

    At blive diagnosticeret med en psykisk sygdom betyder at personen må lære at orientere sig på nye måder i relation til sig selv, sit hverdags- og arbejdsliv. Disse nye læreprocesser foregår primært gennem kontakten og interaktionen med de professionelle på de behandlingspsykiatriske velfærdsinstitutioner, hvis praksis grundlæggende bygger på det medicinske paradigme.
    Forskningen peger bl.a. på, at i mødet mellem individer og velfærdsinstitutioner opstår der en proces, hvor der skabes psykiatriske patienter. Konstruktionen af begrebet psykisk sygdom med tilhørende diagnoser, interventionsformer og behandling sker med udgangspunkt i det medicinske paradigme. Praktikken er at borgerens situation bliver afklaret ud fra institutionelt fastlagte diagnoser og forståelsesrammer og borgeren indpasses i kategorier i forhold til de
    handlingsmodeller og behandlingsmetoder de psykiatriske institutioner råder over.
    En psykiatrisk velfærdsinstitution afspejler altid et bestemt program og måde at anskue verden på, som influerer på de professionelles handlinger. En praktik, hvor menneskets problemer oversættes til et systemsprog. Det institutionelle program og praktik forudsætter at borgerne tilpasser sig institutionens logik og påtager sig bestemte identitetskonstruktioner.
    Det er en praktik, hvor patientens problemer ikke kun defineres, men også bliver produceret i relation til institutionens kategorier.
    I mit Ph.d. projekt har jeg udviklet et alternativt program og praktik, hvor nogle borgere støtter patienter som er indlagt på 3 psykiatriske afdeling og følger borgerne i hverdagslivet efter udskrivelsen.
    Forskningsresultater i dag peger på vigtigheden af at inddrage støtte fra andre mennesker som har lignende erfaringer, når psykisk syge skal opnå bedring og et sundere liv. Begrebet ”Borgerstøtte” anvendes for at betegne en sådan støtte. Selv om vi har disse første forskningsresultater, er der begrænset viden om, hvilken specifik betydning borgerstøtte faktisk har for den enkeltes sundhedsfremmende processer. Samtidig mangler der forskning i
    det psykiatriske felt, hvor sundhed betragtes som en del af menneskets hverdagsliv.
    De empiriske data genereres gennem narrative livshistorie interviews med patienter m.m. Tanken er at følge borgernes ændringer i og håndteringen af deres sundhedsproblematikker. Målet at skabe viden om hvordan borgere der er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom oplever deres identitets –og lærerprocesser set i et hverdagslivs perspektiv og hvordan sundhedsfremme praktiseres i samspil med en borgerstøtte, som en mere hverdagslivs
    orienteret sundhedsfremmepraksis. Der vil blive udviklet viden om hvilke muligheder og barrierer borgerstøttepraksis har i relation til en sundhedsfremmepraksis. I sidste ende er målet at skabe viden om betydningen af og praksissen med borgerstøtte som metode til en alternativ sundhedsfremme praksis i et konkret distrikt i Danmark, hvor der bliver taget hensyn til, at sundhed er en del af menneskets hverdagsliv.
    OriginalsprogSvensk
    Publikationsdatodec. 2011
    Antal sider1
    StatusUdgivet - dec. 2011
    BegivenhedProgram och Praktik: Forum för humanistisk-samhällsvetenskaplig hälsoforskning - Lund, Sverige
    Varighed: 1 dec. 20112 dec. 2011

    Konference

    KonferenceProgram och Praktik
    LandSverige
    ByLund
    Periode01/12/201102/12/2011

    Citer dette

    Hansson, B. (2011). Borgerstøtte. Et alternativt program og praktik i psykiatrien. Abstract fra Program och Praktik, Lund, Sverige.
    Hansson, Birgitte. / Borgerstøtte. Et alternativt program og praktik i psykiatrien. Abstract fra Program och Praktik, Lund, Sverige.1 s.
    @conference{2d1b327b54ca44e7a3bb5fab75984982,
    title = "Borgerst{\o}tte. Et alternativt program og praktik i psykiatrien",
    abstract = "At blive diagnosticeret med en psykisk sygdom betyder at personen m{\aa} l{\ae}re at orientere sig p{\aa} nye m{\aa}der i relation til sig selv, sit hverdags- og arbejdsliv. Disse nye l{\ae}reprocesser foreg{\aa}r prim{\ae}rt gennem kontakten og interaktionen med de professionelle p{\aa} de behandlingspsykiatriske velf{\ae}rdsinstitutioner, hvis praksis grundl{\ae}ggende bygger p{\aa} det medicinske paradigme. Forskningen peger bl.a. p{\aa}, at i m{\o}det mellem individer og velf{\ae}rdsinstitutioner opst{\aa}r der en proces, hvor der skabes psykiatriske patienter. Konstruktionen af begrebet psykisk sygdom med tilh{\o}rende diagnoser, interventionsformer og behandling sker med udgangspunkt i det medicinske paradigme. Praktikken er at borgerens situation bliver afklaret ud fra institutionelt fastlagte diagnoser og forst{\aa}elsesrammer og borgeren indpasses i kategorier i forhold til de handlingsmodeller og behandlingsmetoder de psykiatriske institutioner r{\aa}der over. En psykiatrisk velf{\ae}rdsinstitution afspejler altid et bestemt program og m{\aa}de at anskue verden p{\aa}, som influerer p{\aa} de professionelles handlinger. En praktik, hvor menneskets problemer overs{\ae}ttes til et systemsprog. Det institutionelle program og praktik foruds{\ae}tter at borgerne tilpasser sig institutionens logik og p{\aa}tager sig bestemte identitetskonstruktioner. Det er en praktik, hvor patientens problemer ikke kun defineres, men ogs{\aa} bliver produceret i relation til institutionens kategorier. I mit Ph.d. projekt har jeg udviklet et alternativt program og praktik, hvor nogle borgere st{\o}tter patienter som er indlagt p{\aa} 3 psykiatriske afdeling og f{\o}lger borgerne i hverdagslivet efter udskrivelsen. Forskningsresultater i dag peger p{\aa} vigtigheden af at inddrage st{\o}tte fra andre mennesker som har lignende erfaringer, n{\aa}r psykisk syge skal opn{\aa} bedring og et sundere liv. Begrebet ”Borgerst{\o}tte” anvendes for at betegne en s{\aa}dan st{\o}tte. Selv om vi har disse f{\o}rste forskningsresultater, er der begr{\ae}nset viden om, hvilken specifik betydning borgerst{\o}tte faktisk har for den enkeltes sundhedsfremmende processer. Samtidig mangler der forskning i det psykiatriske felt, hvor sundhed betragtes som en del af menneskets hverdagsliv. De empiriske data genereres gennem narrative livshistorie interviews med patienter m.m. Tanken er at f{\o}lge borgernes {\ae}ndringer i og h{\aa}ndteringen af deres sundhedsproblematikker. M{\aa}let at skabe viden om hvordan borgere der er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom oplever deres identitets –og l{\ae}rerprocesser set i et hverdagslivs perspektiv og hvordan sundhedsfremme praktiseres i samspil med en borgerst{\o}tte, som en mere hverdagslivs orienteret sundhedsfremmepraksis. Der vil blive udviklet viden om hvilke muligheder og barrierer borgerst{\o}ttepraksis har i relation til en sundhedsfremmepraksis. I sidste ende er m{\aa}let at skabe viden om betydningen af og praksissen med borgerst{\o}tte som metode til en alternativ sundhedsfremme praksis i et konkret distrikt i Danmark, hvor der bliver taget hensyn til, at sundhed er en del af menneskets hverdagsliv.",
    author = "Birgitte Hansson",
    year = "2011",
    month = "12",
    language = "Svensk",
    note = "null ; Conference date: 01-12-2011 Through 02-12-2011",

    }

    Hansson, B 2011, 'Borgerstøtte. Et alternativt program og praktik i psykiatrien' Program och Praktik, Lund, Sverige, 01/12/2011 - 02/12/2011, .

    Borgerstøtte. Et alternativt program og praktik i psykiatrien. / Hansson, Birgitte.

    2011. Abstract fra Program och Praktik, Lund, Sverige.

    Publikation: KonferencebidragKonferenceabstrakt til konferenceForskningpeer review

    TY - ABST

    T1 - Borgerstøtte. Et alternativt program og praktik i psykiatrien

    AU - Hansson, Birgitte

    PY - 2011/12

    Y1 - 2011/12

    N2 - At blive diagnosticeret med en psykisk sygdom betyder at personen må lære at orientere sig på nye måder i relation til sig selv, sit hverdags- og arbejdsliv. Disse nye læreprocesser foregår primært gennem kontakten og interaktionen med de professionelle på de behandlingspsykiatriske velfærdsinstitutioner, hvis praksis grundlæggende bygger på det medicinske paradigme. Forskningen peger bl.a. på, at i mødet mellem individer og velfærdsinstitutioner opstår der en proces, hvor der skabes psykiatriske patienter. Konstruktionen af begrebet psykisk sygdom med tilhørende diagnoser, interventionsformer og behandling sker med udgangspunkt i det medicinske paradigme. Praktikken er at borgerens situation bliver afklaret ud fra institutionelt fastlagte diagnoser og forståelsesrammer og borgeren indpasses i kategorier i forhold til de handlingsmodeller og behandlingsmetoder de psykiatriske institutioner råder over. En psykiatrisk velfærdsinstitution afspejler altid et bestemt program og måde at anskue verden på, som influerer på de professionelles handlinger. En praktik, hvor menneskets problemer oversættes til et systemsprog. Det institutionelle program og praktik forudsætter at borgerne tilpasser sig institutionens logik og påtager sig bestemte identitetskonstruktioner. Det er en praktik, hvor patientens problemer ikke kun defineres, men også bliver produceret i relation til institutionens kategorier. I mit Ph.d. projekt har jeg udviklet et alternativt program og praktik, hvor nogle borgere støtter patienter som er indlagt på 3 psykiatriske afdeling og følger borgerne i hverdagslivet efter udskrivelsen. Forskningsresultater i dag peger på vigtigheden af at inddrage støtte fra andre mennesker som har lignende erfaringer, når psykisk syge skal opnå bedring og et sundere liv. Begrebet ”Borgerstøtte” anvendes for at betegne en sådan støtte. Selv om vi har disse første forskningsresultater, er der begrænset viden om, hvilken specifik betydning borgerstøtte faktisk har for den enkeltes sundhedsfremmende processer. Samtidig mangler der forskning i det psykiatriske felt, hvor sundhed betragtes som en del af menneskets hverdagsliv. De empiriske data genereres gennem narrative livshistorie interviews med patienter m.m. Tanken er at følge borgernes ændringer i og håndteringen af deres sundhedsproblematikker. Målet at skabe viden om hvordan borgere der er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom oplever deres identitets –og lærerprocesser set i et hverdagslivs perspektiv og hvordan sundhedsfremme praktiseres i samspil med en borgerstøtte, som en mere hverdagslivs orienteret sundhedsfremmepraksis. Der vil blive udviklet viden om hvilke muligheder og barrierer borgerstøttepraksis har i relation til en sundhedsfremmepraksis. I sidste ende er målet at skabe viden om betydningen af og praksissen med borgerstøtte som metode til en alternativ sundhedsfremme praksis i et konkret distrikt i Danmark, hvor der bliver taget hensyn til, at sundhed er en del af menneskets hverdagsliv.

    AB - At blive diagnosticeret med en psykisk sygdom betyder at personen må lære at orientere sig på nye måder i relation til sig selv, sit hverdags- og arbejdsliv. Disse nye læreprocesser foregår primært gennem kontakten og interaktionen med de professionelle på de behandlingspsykiatriske velfærdsinstitutioner, hvis praksis grundlæggende bygger på det medicinske paradigme. Forskningen peger bl.a. på, at i mødet mellem individer og velfærdsinstitutioner opstår der en proces, hvor der skabes psykiatriske patienter. Konstruktionen af begrebet psykisk sygdom med tilhørende diagnoser, interventionsformer og behandling sker med udgangspunkt i det medicinske paradigme. Praktikken er at borgerens situation bliver afklaret ud fra institutionelt fastlagte diagnoser og forståelsesrammer og borgeren indpasses i kategorier i forhold til de handlingsmodeller og behandlingsmetoder de psykiatriske institutioner råder over. En psykiatrisk velfærdsinstitution afspejler altid et bestemt program og måde at anskue verden på, som influerer på de professionelles handlinger. En praktik, hvor menneskets problemer oversættes til et systemsprog. Det institutionelle program og praktik forudsætter at borgerne tilpasser sig institutionens logik og påtager sig bestemte identitetskonstruktioner. Det er en praktik, hvor patientens problemer ikke kun defineres, men også bliver produceret i relation til institutionens kategorier. I mit Ph.d. projekt har jeg udviklet et alternativt program og praktik, hvor nogle borgere støtter patienter som er indlagt på 3 psykiatriske afdeling og følger borgerne i hverdagslivet efter udskrivelsen. Forskningsresultater i dag peger på vigtigheden af at inddrage støtte fra andre mennesker som har lignende erfaringer, når psykisk syge skal opnå bedring og et sundere liv. Begrebet ”Borgerstøtte” anvendes for at betegne en sådan støtte. Selv om vi har disse første forskningsresultater, er der begrænset viden om, hvilken specifik betydning borgerstøtte faktisk har for den enkeltes sundhedsfremmende processer. Samtidig mangler der forskning i det psykiatriske felt, hvor sundhed betragtes som en del af menneskets hverdagsliv. De empiriske data genereres gennem narrative livshistorie interviews med patienter m.m. Tanken er at følge borgernes ændringer i og håndteringen af deres sundhedsproblematikker. Målet at skabe viden om hvordan borgere der er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom oplever deres identitets –og lærerprocesser set i et hverdagslivs perspektiv og hvordan sundhedsfremme praktiseres i samspil med en borgerstøtte, som en mere hverdagslivs orienteret sundhedsfremmepraksis. Der vil blive udviklet viden om hvilke muligheder og barrierer borgerstøttepraksis har i relation til en sundhedsfremmepraksis. I sidste ende er målet at skabe viden om betydningen af og praksissen med borgerstøtte som metode til en alternativ sundhedsfremme praksis i et konkret distrikt i Danmark, hvor der bliver taget hensyn til, at sundhed er en del af menneskets hverdagsliv.

    M3 - Konferenceabstrakt til konference

    ER -

    Hansson B. Borgerstøtte. Et alternativt program og praktik i psykiatrien. 2011. Abstract fra Program och Praktik, Lund, Sverige.