Borgerinddragelse som elitedating: Politik-, steds- og selvforståelse i en konservativ højborg.

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Abstract

I dette kapitel er det især stedsbegrebets magtperspektiv, der er i fokus, idet vi undersøger hvordan materielle, sociale og kulturelle spor på et givent sted, har betydning for identitetsdannelsen samt hvilke effekter disse særlige ’stedsbaserede’ identiteter får, når de kobles til politikudøvelse og borgerinddragelse. Hidtil er sammenhængen mellem sted, aktivisme og selvbestemmelse især blevet undersøgt i et ’empowerment’ perspektiv, med fokus på de underprivilegeredes kamp for at få indflydelse på den lokale udvikling. Men stedsbaseret social aktivisme finder også sted i samfundets øvre lag, i de rige forstæder, hvor stedets fysiske kvaliteter og æstetik og nedarvede privilegier tilsammen bidrager til at understøtte udfoldelsen af særlige former for stedsidentifikationer og værdisæt og dermed understøtte reproduktionen af eksisterende sociale skel. I den sammenhæng er Gentofte kommune interessant, idet man her ikke kun får indblik i hvordan et privilegeret sted reproducerer sig selv, men også kan studere hvordan potentielt frisættende tiltag som borgerinddragelse, transformeres fra at være forandrende og demokratiserende til at blive (konserverende) mødesteder for stedets eliter. Gentoftes særlige version af borgerinddragelsen er derfor valgt som en ekstrem case, idet borgerinddragelsen her modsat mange andre kommuner drives af de særligt ressourcestærke fra samfundets top.
OriginalsprogDansk
TitelSted, magt og identitet
RedaktørerKeld Buciek, Kristine Juul
Antal sider35
ForlagDansk Byplanlaboratorium
Publikationsdato2024
Sider159-194
ISBN (Trykt)9788790413507
StatusUdgivet - 2024

Emneord

  • borgerinddragelse
  • stedsidentifikation
  • socialaktivisme
  • ressourcestærke aktører

Citer dette