Billeder af verdens svovl: Affektiv materialisme i Michael Glawoggers "Working Man’s Death"

Film- og billedmediet har en særlig plads i skildringen af vores samfund og økonomi. Produktionen i de vestlige samfund består i dag primært af tegn, symboler, billeder og begær, mens de forgangne tiders maskinelle og, ikke mindst, manuelle bearbejdning af materialer – det vi stadigvæk umiddelbart tænker på, når vi hører ordet produktion – primært er overladt til den tredje verden. Filmkunsten kan på mange måder siges at inkarnere denne tegnproduktion i sin natur, og med denne form for produktion følger det, der er blevet kaldt en ”æstetisk refleksion,” en refleksion over den konstante billeddannelse og æstetisering, der pågår i alle samfundets processer. Især for dokumentarfilmens vedkommende, kan filmmediet siges at anvende en æstetisk refleksivitet til at iagttage virkelighedens sociale mekanismer. Dette gælder i udpræget grad for østrigeren Michael Glawogger, hvis globaliseringstrilogi (Megacities, Workingman’s Death og Whore’s Glory) benytter sig af et særligt æstetiserende og nydelsesbetonet billedsprog til at behandle socio-politiske emner som arbejdslivet, storbylivet, prostitution, kriminalitet og diverse former for marginaliserede hverdagsskæbner.