Abstract
Film- og billedmediet har en særlig plads i skildringen af vores samfund og økonomi. Produktionen i de vestlige samfund består i dag primært af tegn, symboler, billeder og begær, mens de forgangne tiders maskinelle og, ikke mindst, manuelle bearbejdning af materialer – det vi stadigvæk umiddelbart tænker på, når vi hører ordet produktion – primært er overladt til den tredje verden. Filmkunsten kan på mange måder siges at inkarnere denne tegnproduktion i sin natur, og med denne form for produktion følger det, der er blevet kaldt en ”æstetisk refleksion,” en refleksion over den konstante billeddannelse og æstetisering, der pågår i alle samfundets processer. Især for dokumentarfilmens vedkommende, kan filmmediet siges at anvende en æstetisk refleksivitet til at iagttage virkelighedens sociale mekanismer. Dette gælder i udpræget grad for østrigeren Michael Glawogger, hvis globaliseringstrilogi (Megacities, Workingman’s Death og Whore’s Glory) benytter sig af et særligt æstetiserende og nydelsesbetonet billedsprog til at behandle socio-politiske emner som arbejdslivet, storbylivet, prostitution, kriminalitet og diverse former for marginaliserede hverdagsskæbner.
Bidragets oversatte titel | Affective Materialism in Michael Glawogger's "Working Man's Death" |
---|---|
Originalsprog | Dansk |
Tidsskrift | Krystalbilleder : tidsskrift for filmkritik |
Udgave nummer | 3 |
Sider (fra-til) | 71-86 |
Status | Udgivet - feb. 2014 |
Emneord
- Affekt
- affektivitet
- materialisme
- filmanalyse
- film
- dokumentarfilm
- æstetik
- visuel kultur