Bibliotekers arbejde med samproduktion og samskabelse

De danske folkebiblioteker er demokratiske kulturinstitutioner “for alle”, der arbejder med at imødekomme videnssamfundets behov for innovation, livslang læring, dannelse og social sammenhængskraft ( Jochumsen m.fl. 2012). På tværs af den store variation i de bibliografiske praksisformer afspejler bibliotekets roller og funktioner de generelle udviklingstendenser i samfundet. Den generelle digitalisering har eksempelvis betydet, at borgere nemmere kan få adgang til materialer uden at besøge biblioteket. Danske undersøgelser viser, at de fleste af bibliotekets brugere bruger biblioteket til mange andre ting end at låne materialer (KL-undersøgelse i Jochumsen m.fl. 2012).
Biblioteket undergår i disse år en generel transformation fra at være en passiv kollektion af materialer til at være et aktivt mødested for erfaringsudveksling, inspiration samt forskellige typer af aktiviteter og arrangementer på tværs af borgergrupper ( Jochumsen m.fl. 2012). Bibliotekernes bidrag i udviklingen af uafhængige og stærke borgere, der kan løse hverdagsproblemer og udvikle løsninger på oplevede udfordringer, anses for væsentlige (Delica 2013; 2016; Jochumsen m.fl. 2012).
Det moderne folkebibliotek er således både en samling materialer, et mødested for borgere på tværs af sociale skel, et uformelt læringsrum og et rum for kreativ og innovativ skabelse af aktiviteter, som kan understøtte empowerment af borgere ( Jochumsen Biblioteksdidaktik.indd 127 19/06/17 19.24 128 BIBLIOTEKSDIDAKTIK m.fl. 2012). Nogle forskere betoner, at biblioteker spiller en betydelig rolle i dannelsen af social kapital – for den enkelte borger såvel
som på kollektivt-, institutionelt- og områdeniveau. Biblioteker kan vælge at rette sig udad mod sociale behov i lokalområdet og være katalysator for opbygning af brobyggende social kapital og aktiviteter, der møder og inkluderer udsatte borgergrupper (Delica 2013; 2016). Det er en afgørende pointe, at biblioteket som lokalt kulturelt “frirum” tilbyder en platform, hvor borgere og aktører i lokalsamfundet kan arbejde sammen om både personlige og lokalsamfundsmæssige udfordringer på tværs af samfundsgrupper (Delica 2013; 2016). Biblioteket som kulturinstitution uden myndighedsansvar
har en særlig legitimitet over for både socialt udsatte borgergrupper og samarbejdspartnere på lokalt plan (Delica 2012; 2013; 2016; Frandsen m.fl. 2008).
I dette kapitel stiller vi skarpt på, hvordan biblioteker kan indgå i eller igangsætte samskabelse (co-creation) og samproduktion (co-procuction) i såvel bibliotekets rum som i lokalområdet i bredere forstand.
Ved hjælp af to forskellige puljestøttede projekter, henholdsvis 16 biblioteksbaserede medborgercentre (2008-2011) og fem biblioteker i projektet Småt brændbart (2015-2016), begrebsindkredser og analyserer vi dimensionerne i både samskabelse og samproduktion. Samskabelse og samproduktion står højt på den politiske dagsorden i de fleste kommuner i disse år, og begge cases er eksempler på bibliotekernes arbejde med at bringe sig selv i spil på nye og forskellige måder over for borgere og lokalsamfund.