Biblioteker og social kapital - et diskuterende litteraturstudie af nyere forskning

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Abstract

    Dette litteraturstudie giver et overblik over danske og internationale studier af bibliotekets rolle i skabelsen af social kapital. Dette har ikke fået meget opmærksomhed i den danske biblioteksforskning, hvilket det derimod har i en række internationale studier. Læses studierne på tværs, bliver det tydeligt, at biblioteket spiller en væsentlig samfundsmæssig rolle. Studierne viser (1) at der er stor tillid til biblioteket som samfundsmæssig institution, (2) at biblioteket udgør et unikt mødested for alle, (3) at biblioteket spiller en betydende rolle i dannelsen af social kapital – både for den enkelte medborger, mere kollektivt, institutionelt og på områdeniveau, men også (4) at det er vanskeligt at bestemme kausalitetens retning: skaber biblioteket social kapital eller er der
    høj social kapital i de samfund, der har en veludbygget bibliotekssektor? Artiklen påpeger afslutningsvist, at debatterne om bibliotekets fremtid med fordel kan inspireres af de gennemgåede studier, og at én mulig praksisrettet strategi i de kommende år, er at arbejde eksplicit mod det 'sociale bibliotek'.
    OriginalsprogDansk
    Artikelnummer3
    TidsskriftNordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling
    Vol/bind2
    Udgave nummer2
    Sider (fra-til)33-44
    Antal sider12
    ISSN2245-2931
    StatusUdgivet - jan. 2014

    Citer dette