Becoming 'state' and 'subject': Exploring statehood and belonging through practices of taxation in Somali East Africa

I en sammenkædetog translokal verden er etnografiske tilgange fortsat centrale, når vi ønsker at forstå lokaliserede forståelser af internationale fænomener og diskurser. Vi ser, hvordan 'staten' tages for givet inden for det internationale statssystem, som den ene primære kilde til legitim autoritet. Men hvordan påvirker dette lokale statsdannelsesdynamikker i områder og sektorer med begrænset statslighed? Gennem fire artikler, der hver især berører forskellige aspekter af statslighed og subjektivitet, rejser jeg det overordnede spørgsmål, hvordan skabes forestillingen om 'stat' og 'undersåt' i områder og sektorer med svagt og omstridt statsskab i Somalisk Østafrika? Ved at bruge beskatning som en linse til at udforske dette overordnede spørgsmål, zoomer jeg ind på lokale praksisser og narrativer i to meget forskellige lokaliteter i Somalisk Østafrika. Ved at anvende denne multilokale etnografiske tilgang til studiet af statslighed og subjektivitet i Garoowe og Eastleigh, bidrager jeg med unikt empirisk materiale og nye paralleller og resonanspunkter til en voksende samling af studier om somalisk stat(løshed) og samfund. Jeg viser, hvordan studiet af handels-og beskatningspraksisser og tilhørende narrativer giver mulighed for en dybere forståelse af lokaliserede (il)legitimeringsprocesser samt forestillinger om 'staten', som sjældent er blevet undersøgt i de somaliske områder. Min personlige kropslige oplevelse af feltarbejde bidrager med metodologisk indsigt i specifikke etnografiske fordybningspraksisser, og i hvordan forskerens fysiske krop og forhandlingen om dens plads i felten i sig selv er kilder til viden. Den kropslige forhandling om familiaritet har åbnet muligheder for fordybelse og adgang til fortællinger, som normalt ikke er tilgængelige for vestlige forskere. På grundlag af 13 måneders feltarbejde -fem måneder i Garoowe og syv måneder i Eastleigh -hævder jeg, at beskatning spiller en vigtig rolle i den gensidige indstiftelse af 'stat' og 'undersåt'. Beskatning repræsenterer en central praksis, hvorigennem statslige (og andre) myndigheder søger anerkendelse og samtidig anerkender deres undersåtter. Praksisser og narrativer om beskatning, inklusiv; afvisning og konsekvenser; størrelsen på indsamlede beløb og hvad man får til gengæld; og informalisering og forhandling af regler, åbner et vindue ind til centrale statsdynamikker og lokale legitimeringsprocesser. Derfor kan beskatning ses som en arena for kampe og forhandlinger, hvor de materielle, symbolske og erfarede grænser for staten konstitueres. Det er igennem praksisser og narrativer om beskatning, at ’staten’ kan gøre til genstand for etnografiske undersøgelser, og at vi kan studere tilblivelsen af ’stat’ og ’undersåt’