Abstract
Artiklen introducerer til den franske filosof Jean Baudrillard og spørger hvad grunden er til, at det pædagogiske forskningsfelt har været så relativ uberørt af Baudrillards ideer, som tilfældet synes at være. Med udgangspunkt i det teoretiske univers, Baudrillard tilbyder skelnes mellem Pædagogikkens Første og Pædagogikkens Andet. Mens Pædagogikkens Første refererer til den pædagogiske forskning, der er forankret i modernistiske teorier med en ambition om at forstå og repræsentere det pædagogiske felt, er Pædagogikkens Andet en position, der grundlæggende udfordrer og overskrider de kategorier, den pædagogiske forskning typisk hviler på og kommunikeres igennem: 'social virkelighed', 'mening' og etnografi. Artiklen viser med et konkret eksempel hvordan fragmentet og 'maze'-skrivning er en måde at engagere sig i det pædagogiske på - efter etnografien.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Dansk Pædagogisk Tidsskrift |
Vol/bind | 2017 |
Udgave nummer | 2 |
ISSN | 0904-2393 |
Status | Udgivet - 14 maj 2017 |
Emneord
- Baudrillard
- Ungdom og Skole i Syd
- Feltforskning og Etnografi
- Pædagogikkens Andet