Børns relationer og venskaber: pædagogers opgave og ansvar?

Børns leg, sociale relationer og især deres venskab er det, som betyder mest for børn i hverdagens daginstitutionsliv. Samtidig er det i udstrakt grad børn selv, der som sociale aktører skaber deres relationer og venskaber. Derfor synes pædagoger at stå i en både vanskelig og paradoksal situation, når de skal forsøge at hjælpe de børn, der har svært ved at skabe og fastholde stabile relationer til andre børn. De kan ikke direkte påtvinge børn at være venner, og samtidig skal de respektere etablerede venskaber. Pædagoger har det formelle ansvar for alle børns trivsel og velbefindende i daginstitutionen. Men hvad kan pædagogerne så gøre for at leve op til ansvaret? Artiklen fremkaster på baggrund af et aktionsforskningsprojekt, som involverede fem daginstitutioner, to begreber til at sætte fokus på et centralt, men politisk underprioriteret omdrejningspunkt i pædagogers arbejde: ”Pædagogers social-didaktik” og ”pædagoger som miljøplanlæggere”. Begge sigter mod at understøtte arbejdet med børns relationer og venskaber.