Børnesyn og inddragelse

Spørgsmålet om inddragelse af børn i udsatte positioner ser ud til at vedblive med at drille i praksis. De børnesyn, der ofte anlægges i professionel praksis svinger mellem at forstå børn henholdsvis som eksperter i eget liv eller som sårbare. Disse modstillede positioner kan lede til at professionelle kommer i et tilsyneladende dilemma mellem inddragelse og beskyttelse. I denne artikel argumenterer vi for, at modstilling mellem børn som eksperter og som sårbare er forankret i et individualiserende børne- og menneskesyn. Som alternativ fremlægger vi et kontekstuelt og relationelt syn på børn. Her ses børn ikke som fritsvævende individer, men som en del af børnelivets forbundne relationer og fællesskaber i et liv på tværs af livssammenhænge. Børns deltagelsesmuligheder er således indlejret i komplekse materielle og diskursive strukturer og magtrelationer. Med udgangspunkt i eksempler fra vores forskning diskuterer vi et kontekstuelt syn på inddragelse, der belyser og løsner dilemmaet mellem inddragelse og beskyttelse ved at sætte fokus på, hvordan voksne kan samarbejde med børn om at udforske deres livsbetingelser