Autoritetens genkomst som empowerment? Arbejde og subjektivitet i opbrud. Et materialistisk blik på 'kapitalismens nye ånd'

Artiklen indkredser en materialistisk forståelse af nye tendenser i det samfundsmæssige arbejde – og deres betydning for ’subjektiviteten i arbejdet’. Først skildres træk i tidligere faser af ’kapitalismens ånd’ – med vægten på ’fordismens’ sociale opdelinger og modsætninger. Et caseeksempel fra en tayloristisk arbejdsorganisering under forandring viser karakteristiske autoritets-og forsvarsformer hos arbejderne, der rummer både politisk modstand og disciplinering.
Derefter skitseres centrale neoliberalistiske træk i den sen-kapitalistiske globalisering fra 1980erne og frem - og deres betydning for virksomheders ’post-fordistiske’ organisationsformer og arbejdsbetingelser. I et nyt caseeksempel vises en organisationsforandring, hvor modstand mod forandring tilsyneladende overvindes, og medarbejderne opgiver tidligere orienteringer og erfaringer i en individualiseret fokusering på stadige udviklingskrav. En blanding af tvang og motivation indgår i en subjektiv dynamisering, en form for ’flugt fremad’. Casen demonstrerer empowerment som en ’brudt autonomi’ – en ny form for autoritetsrelation - og ’læring’ som en ny form for disciplinering.
På denne baggrund opstilles i teseform de nye basale modsigelsesfulde betingelser, krav og muligheder, som ledelse og medarbejdere må fortolke og forholde sig til under de neoliberalistiske organisations- og arbejdsforhold. De nye betingelser ’overlejrer’ og omstrukturerer de traditionelle krav og udvekslingsforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager, ledelse og medarbejder – uden direkte at erstatte dem. Det ændrer bl.a. den måde, medarbejderne subjektivt forarbejder og praktisk forholder sig til belastninger. Artiklen slutter af med teser om ny subjektivitet, disciplinering og modstand i arbejdslivet.