At turde skabe momentum: kompetencebehov i et hybridt og internationalt bibliotekslandskab

Hans Elbeshausen, Kristian Nagel Delica

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Biblioteksfeltet er under stadig forandring og bibliotekerne udvikles i disse år i mangfoldige retninger. Grundlæggende er der tale om en hybridisering af den klassiske folkeoplysningsinstitution, der alt efter lokalområde, sam-lokaliseringer, kommunale kontekster og udviklingsspor, antager hybride former som kulturhuse, medborgercentre, borgerserviceenheder og kvarters – og beboerhuse. Sideløbende hermed og forstærket heraf ses også eksempler på en øget international orientering. Dette kan typisk være, at biblioteket er en aktiv partner i EU-projekter eller som konsekvens af et internationalt publikum. Internationaliseringen af de danske folkebiblioteker er forskningsmæssigt underbelyst og bliver i denne artikel synliggjort via aktuelle erfaringer fra Sherpa-projektet, der handler om at motivere, vejlede og understøtte folkebibliotekerne i at søge fondsmidler enten i forhold til EU-rammeprogrammer eller til nordiske udviklingspuljer. Sherpa-projektet er en case, der viser hybridiseringen i praksis og samtidig hermed rummer det eksempler på hvor dilemmafyldte sådanne udviklingsprocesser kan være. Generelt viser disse to strømninger; hybridiseringen og internationalisering, ikke bare et pres på en klassisk biblioteksfaglighed, men også at sådanne processer kræver en række nye kompetencer. Denne artikel synliggør, via et historisk tilbageblik og en aktuel case, disse strømninger og diskuterer afslutningsvis implikationerne heraf set professionsorienteret for fremtidens biblioteksmedarbejdere såvel som institutionelt med fokus på bibliotekerne som samfundsmæssige institutioner.
OriginalsprogDansk
TidsskriftNordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling
Vol/bind7
Udgave nummer3
Sider (fra-til)104-119
Antal sider25
ISSN2245-2931
StatusUdgivet - dec. 2018

Emneord

  • hybridisering
  • internationalisering
  • folkebiblioteker
  • institutionel teori
  • historisk udvikling
  • rammebetingelser

Citer dette