TY - JOUR
T1 - At netværke i modvind
T2 - en kvalitativ udforskning af følelsesarbejdet involveret i networking for unge arbejdsløse
AU - Pultz, Sabina
PY - 2021
Y1 - 2021
N2 - I det danske dagpengesystem opfordres unge arbejdsløse til at netværke i bestræbelsen på at finde et job. De formelle jobsøgningskanaler kommer til kort på dagens arbejdsmarked, hvor personligheden og sociale kompetencer spiller en stigende rolle. På baggrund af interviews med 39 unge arbejde undersøger jeg hvilket følelsesarbejde der kræves af unge arbejdsløse, når de opfordres til at netværke. Jeg anvender Hochshilds (1979, 1983) terminologi om følelsesarbejde. For at udvide mit begrebsapparat i forhold til at forstå emotioners politiske og distribuerede karakter, supplerer jeg med begreber fra affektteori. Særligt Ahmed (2014) tilbyder en god analytisk ramme til at få greb om de stemninger, unge arbejdsløse rammes af, når de bliver dagpengemodtagere. De unge skal foretage et følelsesarbejde for at komme af med den negative affektive subjektivering, som arbejdsløshed ofte medfører i en tid, hvor selvforsørgelse og selvansvar besynges, og kontrol og stramninger præger policy-udviklingen i beskæftigelsessystemet. De unge arbejdsløse skal mobilisere tilstrækkeligt med engagement, motivation og passion og sætte disse affektive kapaciteter i spil for at indgå i meningsfulde netværkspraksisser og således forøge deres sandsynlighed for at finde et arbejde. Analysen bidrager til at sætte emotionelle og affektive styringspraksisser under lup og stiller således skarpt på de mange måder, hvorpå politik og psykologi er viklet ind i hinanden. Et felt som Hochshild i dén grad var med til at etablere, og som kun bliver mere relevant i takt med at grænserne mellem det private og det professionelle i stigende grad eroderes.
AB - I det danske dagpengesystem opfordres unge arbejdsløse til at netværke i bestræbelsen på at finde et job. De formelle jobsøgningskanaler kommer til kort på dagens arbejdsmarked, hvor personligheden og sociale kompetencer spiller en stigende rolle. På baggrund af interviews med 39 unge arbejde undersøger jeg hvilket følelsesarbejde der kræves af unge arbejdsløse, når de opfordres til at netværke. Jeg anvender Hochshilds (1979, 1983) terminologi om følelsesarbejde. For at udvide mit begrebsapparat i forhold til at forstå emotioners politiske og distribuerede karakter, supplerer jeg med begreber fra affektteori. Særligt Ahmed (2014) tilbyder en god analytisk ramme til at få greb om de stemninger, unge arbejdsløse rammes af, når de bliver dagpengemodtagere. De unge skal foretage et følelsesarbejde for at komme af med den negative affektive subjektivering, som arbejdsløshed ofte medfører i en tid, hvor selvforsørgelse og selvansvar besynges, og kontrol og stramninger præger policy-udviklingen i beskæftigelsessystemet. De unge arbejdsløse skal mobilisere tilstrækkeligt med engagement, motivation og passion og sætte disse affektive kapaciteter i spil for at indgå i meningsfulde netværkspraksisser og således forøge deres sandsynlighed for at finde et arbejde. Analysen bidrager til at sætte emotionelle og affektive styringspraksisser under lup og stiller således skarpt på de mange måder, hvorpå politik og psykologi er viklet ind i hinanden. Et felt som Hochshild i dén grad var med til at etablere, og som kun bliver mere relevant i takt med at grænserne mellem det private og det professionelle i stigende grad eroderes.
KW - Følelsesarbejde
KW - Unge arbejdsløse
KW - Netværk
KW - Affekter
KW - Emotioner
KW - Emotional labour
KW - Young unemployed people
KW - Affective economy
KW - Emotions
KW - Networking
U2 - 10.18261/issn.2535-2512-2021-01-03
DO - 10.18261/issn.2535-2512-2021-01-03
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 1
SP - 23
EP - 37
JO - Norsk Sosiologisk Tidsskrift
JF - Norsk Sosiologisk Tidsskrift
SN - 2535-2512
ER -