Abstract
Med en Dean-inspireret tilgang analyseres, hvordan anvendelsen af vurderingsinstrumenter påvirker pædagogisk praksis, og det diskuteres, hvilke utilsigtede konsekvenser anvendelsen kan medføre. Analysen er empirisk baseret på et casestudie af to daginstitutioner i Danmark, hvor der er udført fokusgruppeinterviews og indsamlet dokumenter. Det konkluderes, at instrumenterne påvirker den pædagogiske praksis gennem øget ansvarliggørelse, udbredelse af særlig tilrettelagte indsatser og konstruktion af normaliserende viden, der anvendes til at overvåge og styre både børn, pædagoger og institutioners præstationer, og at dette risikerer at medføre øget normalisering, stigmatisering og begrænsning af børns frie leg.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Dansk Pædagogisk Tidsskrift |
Vol/bind | 2019 |
Udgave nummer | 2 |
Sider (fra-til) | 53-62 |
Antal sider | 10 |
ISSN | 0904-2393 |
Status | Udgivet - maj 2019 |