At afsøge mulige selv: pilgrimsvandring i Frans af Assisis fodspor

Artiklen undersøger, hvad der karakteriserer den fortid, der gøres levende ifm. en pilgrimsvandring i Frans af Assisis fodspor, og hvilken brugsværdi denne fortid har i nutiden. Undersøgelsen viser, at den fortid, der har brugsværdi i nutiden er en autentisk fortid. Frans er en historisk person, og der eksisterer overleverede kilder fra hans hånd, som den enkelte kan knytte an til, og som udgør et af mange elementer i den levendegørelse af fortiden, som er afgørende for dens brugsværdi i nutiden. Fortid må ikke bare være historie, dvs. lig med en fjern og afsluttet fortid, den skal være nærværende og bringes i spil ift. deltagernes nutid og fremtid. Fortiden bliver levendegjort på mangfoldige måder: gennem den konkrete både åndelige og kropslige imitation af fortidig praksis, gennem de flerstemmige narrativer om Frans, gennem deltagernes fransinspirerede narrativer om sig selv. Den levendegjorte fortids brugsværdi ligger i dens eksistentielle og moralske potentiale. I rummet for moralsk og eksistentiel overvejelse over, hvad det gode liv er og hvordan det kan leves, kan den fortid, der rummer svækkede eller tabte værdier, bidrage til at kvalificere moderne menneskers refleksion. Pilgrimsvandringen giver adgang til levede åndelige og moralske erfaringer, som moderniteten har undergravet eller deformeret, og som stilles til rådighed som refleksionsrum for moderne menneskers livstydning, prioriteringer og livsvalg.