Abstract
Siden Kina i slutningen af 1970'erne påbegyndte en større internationalisering har Kina ændret sig både som land og som økonomi. Siden 1990’erne er dette også kommet synligt til udtryk i den hurtige udvikling af den kinesiske vidensøkonomi, der har været vokset dobbelt så hurtigt som den generelle økonomiske vækst. En del af disse ændringer indebærer et øget fokus på rekruttering af talent på et globalt arbejdsmarked. I en akademisk sammenhæng blev det nye fokus på at rekruttere talenter på et globalt arbejdsmarked påvirkede først kinesere, der boede og arbejdede i udlandet, men siden 2010 er fokus blevet udvidet til at omfatte udenlandske talenter. Som et nyere fænomen er talentmigration til Kina et nyt og spirende felt uden en stor litteratur, ligesom talentmobilitet til spirende akademiske destinationer generelt er det. Af samme årsag er dette et stadigt vigtigere felt at studere og forstå. Derfor stiller denne afhandling spørgsmålet: Hvad påvirker talentmobilitet fra Europa til Kina? Hvorfor forpligter europæiske videnskabelige talenter sig til at udføre forskning i det moderne Kina, og hvordan oplever de at arbejde på kinesiske forskningsinstitutioner, både personligt og professionelt, før og under fremkomsten af den globale COVID-19-pandemi? Projektet besvarer disse spørgsmål gennem tre artikler, et bogkapitel og en kappe. Her har projektet anvendt en procesorienteret tilgang, der undersøger kinesisk videnskab som et dynamisk socialt fænomen, der er udsat for kort- og langsigtede forandringer. Afhandlingen har inkorporeret begreber som liminalitet, Guanxi og skrøbelig transnationalisme i et multi- og mixed-method design.
I den første artikel med titlen Talent Flowscapes and Circular Mobility in a Belt and Road (BRI) Perspective - Global Talent Flows Revisited undersøges det hvordan Kinas Belt and Road-initiativ påvirker internationaliseringen af Kinas STEM-videnskaber. I artiklen finder vi, at Belt and Road initiativet er med til at intensivere rekrutteringen af udenlandske og kinesiske talenter der vender tilbage til Kina. Men samtidig peger artiklen på, at der er sociale og relationelle barrierer, der gør det udfordrende for talenter at finde sig til rette i Kina. Det får den konsekvens, at en stor gruppe af migranterne forlader Kina igen for at arbejde andre steder. Artiklen kombinerer makro-perspektiver, såsom relationel sociologi og Appadurais flowscapes, med mikro-perspektiver og begreber som
Guanxi netværk. I artiklen konkluderes det, at en stor gruppe af de talenter, der kommer til Kina, forlader landet inden for en kort periode – til trods for, at Kina kontinuerligt søger at udvikle landets talentprogrammer.
Afhandlingens andet bidrag, COVID-19 and Its Impacts on Talent Mobility in China, består af et bogkapitel, der fokuserer på den påvirkning, COVID-19-pandemien havde på talenters mobilitet. Kapitlet er baseret på tidlige data, der blev indsamlet ved pandemiens begyndelse blandt europæiske forskere, og på dokumenter samlet blandt kinesiske og europæiske institutioner, der er aktive i Kina. Kapitlet tydeliggør, hvordan pandemien har forskudt den transnationale mobilitet, og hvordan den har haft en kraftig påvirkning af udenlandske forskere og internationale talenters liv i Kina. I kapitlet understreges det, at man som udlænding i Kina var særlig påvirket af COVID-19-pandemien på grund af de strenge rejserestriktioners begrænsninger på mobiliteten. Hvorved et element af skrøbelighed i udlændinges position i Kina bliver synligt. Teoretisk peger kapitlet på liminalitets-begrebet som et effektivt redskab til at beskrive den position, hvor det pludselig blev mere vanskeligt at komme ind i Kina fra andre lande.
Det tredje bidrag består af artiklen European Academic Talents Liminal Position in China from the Resource-Based View. Artiklen undersøger europæiske forskeres liminale position i Kina. Dette bidrag fremhæver europæiske og udenlandske forskere som sjældne og værdifulde aktiver for kinesiske institutioner, samtidig med at artiklen understreger at internationale forskere står overfor nogle særlige risici. Undersøgelsen viser, at europæiske forskere ofte befinder sig mellem to stole: et globalt forskningsmiljø og lokale kulturelle normer. Igennem artiklen lægges der særlig vægt på udenlandske forskeres bidrag gennem internationale netværk og deres rolle som brobyggere mellem de kinesiske miljøer og internationale miljøer. Artiklen beskriver, hvordan udenlandske forskere særligt bidrager til det kinesiske forskningsmiljø med f.eks. netværk og internationale forbindelser. Disse forbindelser virker dog til at være truede, da bridging ties forfalder hurtigere end stærke forbindelser. Derfor er det ukendt, hvordan udenlandske forskere, der bygger bro mellem kinesiske og internationale forskningsmiljøer, vil blive påvirket af COVID-19-regler, der begrænser bevægelser på tværs af grænser.
Det fjerde bidrag, Europeans Researchers in China – Opportunities for Outsiders, fokuserer på europæiske forskeres opfattelse af Kina som en destination, der nok tilbyder tilfredsstillende muligheder, men hvor man også kan opfatte sig selv som outsider. Artiklen er baseret på en mixedmethod-tilgang, der inkluderer data indsamlet gennem dybdegående interviews og en struktureret survey-undersøgelse. Artiklen tester variabler, der bestemmer europæiske forskeres opfattelse af muligheder i Kina og tendensen til at føle sig som outsidere, og den diskuterer derefter disse variabler ud fra kvalitative interviews. Artiklen peger på, at Kina som destinationsland gradvist bliver mere konkurrencedygtigt, i takt med at forskeres muligheder bliver mere gunstige.
Tilsammen hjælper de fire bidrag med at forstå hvordan om kinesisk forskning og talent politik har forandret sig i nyere tid. Bidragene pointerer, at der er flere relevante aktører, som opererer på flere forskellige niveauer, der alle er en del af at forme kinesisk forsknings internationalisering og talentrekruttering. Derudover peger bidragene på, at COVID-19 pandemien kan forstås som en liminel periode, hvor de risici, der følger med et transnationalt liv, blev tydeligere, også selvom transnationale talenter som hovedregel tilbydes gode muligheder i de lande, de tager til. Slutteligt peger afhandlingen på nødvendigheden af mere forskning i talentmigration og akademisk mobilitet, særligt med Kina som centrum. Da afhandlingen har belyst de hurtige forandringer, der foregår i kinesisk forskning, inklusive dem, der påvirker udenlandske forskere i Kina, er det tydeligt, at dette er et felt, der skal følges tæt i fremtiden for at kunne forstås i dybden.
I den første artikel med titlen Talent Flowscapes and Circular Mobility in a Belt and Road (BRI) Perspective - Global Talent Flows Revisited undersøges det hvordan Kinas Belt and Road-initiativ påvirker internationaliseringen af Kinas STEM-videnskaber. I artiklen finder vi, at Belt and Road initiativet er med til at intensivere rekrutteringen af udenlandske og kinesiske talenter der vender tilbage til Kina. Men samtidig peger artiklen på, at der er sociale og relationelle barrierer, der gør det udfordrende for talenter at finde sig til rette i Kina. Det får den konsekvens, at en stor gruppe af migranterne forlader Kina igen for at arbejde andre steder. Artiklen kombinerer makro-perspektiver, såsom relationel sociologi og Appadurais flowscapes, med mikro-perspektiver og begreber som
Guanxi netværk. I artiklen konkluderes det, at en stor gruppe af de talenter, der kommer til Kina, forlader landet inden for en kort periode – til trods for, at Kina kontinuerligt søger at udvikle landets talentprogrammer.
Afhandlingens andet bidrag, COVID-19 and Its Impacts on Talent Mobility in China, består af et bogkapitel, der fokuserer på den påvirkning, COVID-19-pandemien havde på talenters mobilitet. Kapitlet er baseret på tidlige data, der blev indsamlet ved pandemiens begyndelse blandt europæiske forskere, og på dokumenter samlet blandt kinesiske og europæiske institutioner, der er aktive i Kina. Kapitlet tydeliggør, hvordan pandemien har forskudt den transnationale mobilitet, og hvordan den har haft en kraftig påvirkning af udenlandske forskere og internationale talenters liv i Kina. I kapitlet understreges det, at man som udlænding i Kina var særlig påvirket af COVID-19-pandemien på grund af de strenge rejserestriktioners begrænsninger på mobiliteten. Hvorved et element af skrøbelighed i udlændinges position i Kina bliver synligt. Teoretisk peger kapitlet på liminalitets-begrebet som et effektivt redskab til at beskrive den position, hvor det pludselig blev mere vanskeligt at komme ind i Kina fra andre lande.
Det tredje bidrag består af artiklen European Academic Talents Liminal Position in China from the Resource-Based View. Artiklen undersøger europæiske forskeres liminale position i Kina. Dette bidrag fremhæver europæiske og udenlandske forskere som sjældne og værdifulde aktiver for kinesiske institutioner, samtidig med at artiklen understreger at internationale forskere står overfor nogle særlige risici. Undersøgelsen viser, at europæiske forskere ofte befinder sig mellem to stole: et globalt forskningsmiljø og lokale kulturelle normer. Igennem artiklen lægges der særlig vægt på udenlandske forskeres bidrag gennem internationale netværk og deres rolle som brobyggere mellem de kinesiske miljøer og internationale miljøer. Artiklen beskriver, hvordan udenlandske forskere særligt bidrager til det kinesiske forskningsmiljø med f.eks. netværk og internationale forbindelser. Disse forbindelser virker dog til at være truede, da bridging ties forfalder hurtigere end stærke forbindelser. Derfor er det ukendt, hvordan udenlandske forskere, der bygger bro mellem kinesiske og internationale forskningsmiljøer, vil blive påvirket af COVID-19-regler, der begrænser bevægelser på tværs af grænser.
Det fjerde bidrag, Europeans Researchers in China – Opportunities for Outsiders, fokuserer på europæiske forskeres opfattelse af Kina som en destination, der nok tilbyder tilfredsstillende muligheder, men hvor man også kan opfatte sig selv som outsider. Artiklen er baseret på en mixedmethod-tilgang, der inkluderer data indsamlet gennem dybdegående interviews og en struktureret survey-undersøgelse. Artiklen tester variabler, der bestemmer europæiske forskeres opfattelse af muligheder i Kina og tendensen til at føle sig som outsidere, og den diskuterer derefter disse variabler ud fra kvalitative interviews. Artiklen peger på, at Kina som destinationsland gradvist bliver mere konkurrencedygtigt, i takt med at forskeres muligheder bliver mere gunstige.
Tilsammen hjælper de fire bidrag med at forstå hvordan om kinesisk forskning og talent politik har forandret sig i nyere tid. Bidragene pointerer, at der er flere relevante aktører, som opererer på flere forskellige niveauer, der alle er en del af at forme kinesisk forsknings internationalisering og talentrekruttering. Derudover peger bidragene på, at COVID-19 pandemien kan forstås som en liminel periode, hvor de risici, der følger med et transnationalt liv, blev tydeligere, også selvom transnationale talenter som hovedregel tilbydes gode muligheder i de lande, de tager til. Slutteligt peger afhandlingen på nødvendigheden af mere forskning i talentmigration og akademisk mobilitet, særligt med Kina som centrum. Da afhandlingen har belyst de hurtige forandringer, der foregår i kinesisk forskning, inklusive dem, der påvirker udenlandske forskere i Kina, er det tydeligt, at dette er et felt, der skal følges tæt i fremtiden for at kunne forstås i dybden.
Originalsprog | Engelsk |
---|
Udgivelsessted | Roskilde |
---|---|
Forlag | Roskilde Universitet |
Status | Udgivet - 2023 |
Navn | FS & P Ph.D. afhandlinger |
---|---|
ISSN | 0909-9174 |
Bibliografisk note
Hovedvejleder: Shahamak Rezaei (RUC)Bivejledere: Yu Jiang (University of Chinese Academy of Sciences) & Bjørn Thomassen (RUC)