Arbejdsbegrebet i spændet mellem lønarbejde og daglig livsførelse

I ethvert samfund har der været konflikter om, hvad der skulle gælde som arbejde, og hvilken status forskellige typer af arbejde burde tillægges. Vores forståelse af, hvad arbejde er og indebærer, samt dets betydning og værdi, har derfor altid haft stor betydning. Både for individers og sociale gruppers liv og identitet, men også for samfundets kendetegn og udformning. Arbejdsbegrebet er derfor også et politisk begreb, der fra tidernes morgen har indgået i den sociale kamp om indflydelse, status og magt. Også i dag, hvor fx det politiske landskab herhjemme aktuelt præges af at Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti alle har erklæret sig som ’moderne arbejderpartier’ i et forsøg på et høste stemmer fra partierne på venstrefløjen (Vilstrup, 2017). Når den politiske kamp og diskussion om arbejdets betydning stiller spørgsmålet sådan, vil vi dog uvægerligt fokusere på forskelle og hierarkier mellem aktiviteter, mennesker, og opgaver. Vi vil derfor også nemt se bort fra et andet vigtigt spørgsmål. Nemlig spørgsmålet om, hvordan aktiviteter, mennesker og opgaver ikke alene er forskellige, men samtidig forbundne og gensidigt afhængige. Hvorfor det, vi kalder arbejde, i al dets variation, ikke alene handler om interessekonflikter og politisk kamp, men også om det fælles og almene og den samfundsmæssige sammenhængskraft.